Business
Læser nu
Adobe og deres forstyrrende teknologier
0

Adobe og deres forstyrrende teknologier

Skrevet af: Jan Eskildsen27. januar 2017
Resume
Med PostScript fik Adobe sammen med andre producenter og udviklere revolutioneret de hidtidige processer i de formfremstillende processer til grafisk produktion. Senere gjorde Adobe med Acrobat PDF til computerverdenens lingua franca, sproget som alle forstår.
Artikel
Print Friendly

Af: Jan Eskildsen | mail@meditconsult.dk

Adobes historie er fra virksomhedens start tæt forbundet med historien om Xerox, Apple, Aldus og Canon. Som det også kan læses i artiklen om Apple, forlod Chuck Geschke og John Warnock Xerox, da de ville realisere deres ideer om et nyt  sprog, der kunne styre alle printere. Adobe Systems blev stiftet i 1982.

Canon lancerede i 1983 deres laserprinter LBP-CX, som kunne skrive ud med en opløsning på 300 dpi, og i 1984 frigav HP den første kommercielt tilgængelige printer, som var baseret på Canon LBP-CX, nemlig printeren HP LaserJet. I samme periode var andre aktiviteter i gang. Chuck Geschke og John Warnock forlod Xerox for at stifte Adobe Systems og realisere deres planer for PostScript og AppleTalk, og Steve Jobs var i gang med at forberede færdiggørelsen af Macintosh computeren.

I samme periode forhandlede Adobe med Steve Jobs om PostScript og teknologien til Apple LaserWriter. Forhandlinger mellem Apple og Adobe om brugen af Postscript førte til en aftale i december 1983, en måned før Macintosh blev annonceret.

Pagemaker og desktop publishing 

I samme periode skabte Jonathan Seybold kontakt mellem Apple og Paul Brainerd fra Aldus, der i 1986 udgav PageMaker til PC i 1986. denne periode og fandt på udtrykket desktop publishing – Pagemaker kom til Mac i 1987.

Vi citerer1 her Jonathan Seybold: »Den nøjagtige dato er jeg ikke sikker på, men Steve ringede til mig og sagde, at han havde noget spændende at vise mig. Derfor fløj jeg til Cupertino, kom ind i et lille lokale, hvor Steve gik og lignede en kat, der lige havde fanget kanariefuglen. Han sagde, at der ville komme endnu en mødedeltager, og ind trådte John Warnock. Apple havde indgået en aftale med Adobe om at støtte PostScript.  Apple ville have LaserWriter. Adobe havde lavet en aftale med Linotype, som betød, at de ville få PostScript udgaver af Linotypes skrifter (som var de bedste i markedet). Linotype ville sælge PostScript udgaver af deres laser fotosættere, der arbejdede i høj kvalitet, og som nu blev “imagesetters” i stedet for “typesetters”. Jeg fortalte Steve, at han netop havde vendt op og ned på publicering.

 

Chuck Geschke

 

John Warnock

 

Da Paul Paul Brainerd havde forladt Atex i efteråret 1983, tilbød jeg ham et job. Han sagde, at han var  smigret, men at der var noget andet, han hellere ville. Det andet viste sig at være PageMaker – det originale desktop publishing program.

Da PageMaker teamet begyndte deres arbejde i begyndelsen af 1984, havde de målrettet deres program til PC. Efter at jeg var blevet briefet om aftalerne mellem Apple, Adobe, og Linotype, ringede jeg til Paul og fortalte ham, at jeg ikke kunne sige hvorfor, men at han virkelig havde brug for at tale med John Scull (evangelist for publicering hos Apple). Så ringede jeg til John og sagde, at han virkelig havde brug for at tale med
Paul. Aldus skiftede hurtigt fokus og begyndte at skrive PageMaker til Maccen.

PageMaker kom som det manglende led (missing link) som kunne få Apple-Adobe tingen rigtigt i gang. Paul foreslog, at tingen blev kaldt “desktop publishing”. John Scull og jeg var begge enige. Så det var, hvad vi alle kaldte det. Det blev offentliggjort til verden i januar 1985.«

Adobe PostScript

De afgørende dele af Adobes teknologi er sidebeskrivelsessproget PostScript og PostScript fortolkeren (og en RIP)2, et program der fortolker sidebeskrivelser i PostScript sproget. De blev lanceret i 1985, da der endnu ikke var nogen andre, effektive sidebeskrivelses standarder.

Før det kom, blev de populære skrifter kun brugt med proprietære satssystemer, der ganske vist kunne fremstille reproklart materiale i høj kvalitet, men hvis priser betød, at de var forbeholdt virksomheder, der havde specialiseret sig i sats og repro. Private og små virksomheder var på grund af de høje priser afskåret fra at fremstille forarbejdet til tryksager.

Ikonet for Adobe PostScript

 

Alt dette blev ændret radikalt i løbet af fem-seks år og i midten af 1990’erne var grafisk produktion og dermed tryk- og udgiverindustrien omdannet for altid. Det gik fra at være en kemisk og mekanisk proces med klicheer og typer til at blive digitalt hele vejen igennem fra indscanning af billeder og indtastning af tekst over billedbehanding og layout til udskrivning på printer, fotosætter og pladesætter.

Via Apple blev fik Adobe sproget PostScript på markedet; PostScript hjalp Apple med at sælge Macintosh computere, som via Apples LaserWriter – med teknik fra Canon3 – gav mulighed for dels at printe i god kvalitet, dels se hvordan dokumentet ville se ud på tryk, hvis det blev sat i en fotosætter med en PostScript RIP foran.

Adobes programmer

Adobe Illustrator kom på markedet i 1987, og var det første softwareprogram fra virksomheden, som indtil da havde koncentreret sig om PostScript. Adobes programportefølje er siden vokset, dels ved opkøb, dels ved udvikling af egen software. Samme år kom Quark Xpress til Macintosh, og det kom til at dominere markedet herhjemme, indtil indehaveren fortalte, at man burde bruge Quark på Windows og i øvrigt ikke virkede særlig interesseret i at opretholde det skandinaviske marked. Inden da havde flere skiftet til den nyeste og meget avancerede udgave af Pagemaker og da InDesign kom, faldt mange Quark-brugere fra.

Adobes nye program InDesign, som blev lanceret i 1999, havde i udviklingsfasen kodenavnet Shuksan, og blev udadtil kaldt K2,4 blev hurtigt populært, og Pagemaker, som Adobe overtog fra Aldus i 1994, havde opnået en stabil kundebase. Fra første færd kunne
InDesign konvertere dokumenter fra Quark Xpress, funktionen var ikke
fejlfri, men det blev den og tredjeparts leverandører har løbende opdateret deres software til en sådan konvertering, men også til andre former for konvertering.

Inden det kom så vidt havde Quark budt på Adobe da sidstnævnte havde en vanskelig periode, men buddet blev ikke besvaret, og Adobes popularitet medførte, at de hurtigt fik støtte fra investorer til at konsolidere sig. Siden har de overtaget en del andre udviklingsvirksomheder.5

Disruptive PostScript

Om nogen hører PostScript til de disruptive teknologier, det samme gør summen af bitmappede skærme, laserprintere og den grafiske brugerflade. Tilsammen sparkede de gang i markedet for personlige computere og ikke mindst desktop publishing. Apples fortjeneste er, at de fik samlet teknologier fra Adobe, Aldus, Canon, Linotype og ITC. Steve Jobs så mulighederne i kombinationen af produkter, og med brancheanalytikeren Jonathan Seybolds begejstring kom man godt fra start.

Fem år efter lanceringen af Macintosh og mens det gik godt med salget, kom der et bump på vejen, da Apple og Microsoft gik sammen sammen mod Adobe og med en ny type skrifter ville tage markedet fra Adobe, som så ikke længere skulle levere til Apple. Dramaet, som blev kaldt »The Font War« havde et klimaks på Seybold Seminar i 1989, en meget velbesøgt begivenhed med mange tusinde gæster. I mellemtiden var PostScript blevet en de facto standard inden for typografi og dermed desktop publishing, og mange forskellige producenter af printere og laser sættemaskiner havde licenseret det, så de kunne udkøre PS-filer på print eller fotosats. De øvrige producenter kunne dog ikke fremstille skrifter i samme kvalitet, som Adobe leverede; det hang sammen med, at Adobe beholdt de såkaldte PostScript Type 1 skrifter for sig selv, hvilket betød, at de var de eneste, der kunne levere PS-skrifterne i højeste kvalitet.

Nogle virksomheder havde klonede PS-skrifter, men de var ikke så pæne eller kønne, med andre ord ikke så fejlfri som skrifter fra Adobe, der var forsynet med specielle hints, som kun Adobe kendte. Apple and Microsoft gik i kompagniskab om at skabe en anden teknologi, som kunne erstatte PostScript. Resultatet var TrueType, som blev indlejret i både Mac OS System 7 og Windows 3.1.

Specifikationerne for Type 1 skrifter blev frigivet af Adobe til tredjeparts skriftudviklere, så alle kunne indrette sig efter dem. Desuden stillede Adobe Type 3 specifikationen til rådighed for tredjeparts udviklere.

Fra Camelot til PDF

I foråret 1991 skrev den ene af Adobes stiftere, Dr. John Warnock, dokumentet The Camelot Project, der omhandlede ideen om dokumenter, som kunne flyttes og emailes.

Projektets formål var at løse et grundlæggende problem, der konfronterer nutidens virksomheder. Warnock skrev i min fordanskning, at »Problemet omhandler vores evne til at kommunikere visuelt materiale mellem forskellige edb-applikationer og systemer. Det specifikke problem er, at de fleste programmer udskriver til en bred vifte af printsystemer, mens der ikke er en universel måde at kommunikere og se disse trykte informationer elektronisk.«

Faxmaskiner havde givet en måde at sende billeder rundt, men den dårlige kvalitet, båndbredde og egenskaberne ved telefax gjorde løsningen mindre ønskelig.

»Hvad mange brancher har brug for, er en universel måde at kommunikere dokumenter på tværs af en bred vifte af maskinkonfigurationer, operativsystemer og kommunikationsnetværk. Dokumenterne skal kunne ses på en skærm og bør være printbare på enhver moderne printer. Hvis dette problem kan løses, så vil den grundlæggende måde folk arbejder på ændre sig«.

 

Ikonet for Adobe PDF.

 

Skabelsen af PostScript sproget var kommet et langt stykke ad vejen til en løsning på problemet, skrev Warnock. PostScript er et enhedsuafhængigt sidebeskrivelessprog og Adobe’s PostScript fortolker var blevet implementeret i mere end 100 kommercielt tilgængelige produkter til print og tryk. De inkluderede maskiner til farve, høj opløsning, høj hastighed og lavpris maskiner. Mere end 4000 applikationer kunne sende deres trykklare materialer til PostScript maskiner, skrev Warnock.

Så udbredt en støtte til produktet gjorde i Warnocks øjne PostScript som format til elektronisk udveksling af dokumenter og han forestillede sig, hvis en fremviser af Interchange PostScript (IPS) var udstyret med mulighed for at søge i teksten. Så ville brugeren kunne brugere finde alle dokumenter med et bestemt ord eller sætning, og en hel samling dokumenter kunne arkiveres på den måde.

Målet med Camelot var at gøre det muligt på effektivt måde at fange dokumenter fra ethvert program, sende elektroniske udgaver af disse dokumenter overalt, og se og udskrive disse dokumenter på alle maskiner. Camelot udviklede sig via kodenavnet Carousel til Acrobat, som kan konvertere PostScript til det mindre pladskrævende format PDF, som nemmere og hurtigere kan fortolkes i en RIP. Filformatet, der i begyndelsen blev kaldt Interchangeble PostScript blev demonstreret af John Warnock ved Seybold Computer Publishing Conference and Exhibition i oktober 1991, hvor det samme PDF-
dokument blev læst af fire forskellige computere med henholdsvis, DOS, Windows, Mac og Unix. Senere vistes det igen ved Seybold Seminars i San Francisco.

En ny verden

I løbet af et årti blev tryk- og udgiverindustrien omdannet fra at være en kemisk og mekanisk proces med eksponering og fremkaldning af film til at blive digital hele vejen igennem fra indscanning af billeder og indtastning af tekst over billedbehanding og layout til udskrivning på printer og pladesætter. Det hed sig på et tidspunkt, at PageMaker demokratiserede sortekunsten, og at Photoshop var det digitale mørkekammer.

Henrik Birkvig fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole (DMJX) har arbejdet med Macintosh fra dens spæde start og anden teknologi fra Adobe og Apple. Han siger:

»Når man var vant til at arbejde med typografi i form af fotosats, hvor et manuskript først skulle kodes, derefter køres igennem en belyser og endelig fremkaldes med kemi, ja, så var det en helt ny og berusende fornemmelse at man efter få minutter kunne se på et laserprintet stykke papir, hvad man havde med at gøre.«

»Der kunne ganske vist gå et kvarter, inden den første side kom ud. Nogle gange tændte jeg en smøg, når der var sendt et job til print, og printet var jo stadigvæk ikke et trykforlæg – vi sendte efterfølgende jobbet til filmudkørsel.

Men det var stadig mindre omstændeligt og billigere end fotosats.«

I dag er det svært at finde en tryksag, som ikke på en eller anden måde er bragt til verden med en eller flere teknologier fra Adobe.

 

Noter
  1. Med tilladelse fra Patty Seybolds blog. Se linket: http://outsideinnovation.blogs.com/pseybold/2010/04/jon-seybold-father-of-desktop-publishing-comments-on-the-appleadobe-feud.html
  2. Raster Image Processor.
  3. Printmotoren Canon LBP-CX blev også benyttet i printeren HP LaserJet.
  4. Shuksan er et bjerg i staten Washington, mens K2 er et bjerg i Pakistan, det næsthøjeste efter Mount Everest.
  5. https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_acquisitions_by_Adobe_Systems

 

Hvordan var artiklen?
Love It
67%
Interested
33%
Meh...
0%
What?
0%
Hate It
0%
Sad
0%
Om forfatteren
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen blev udlært typograf 1968 og litografisk trykker i 1971, siden efteruddannet på Den Grafiske Højskole (fra 2008 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole) og på Den Journalistiske Efteruddannelse.
Kommentarer

Tilføj en kommentar