Business
Læser nu
Benny Landa – en digital foregangsmand
0

Benny Landa – en digital foregangsmand

Skrevet af: Jan Eskildsen13. december 2016
Resume
Alt, der kan digitaliseres, vil blive det, og trykning er ingen undtagelse. Da de mange tusinde gæster ankom til Birmingham i 1993 for at besøge den grafiske udstilling IPEX, havde de færreste hørt om israeleren Benny Landa. Efter udstillingen vidste alle, at den grafiske industri var på vej til at ændre sig drastisk.
Artikel
Print Friendly

Af: Jan Eskildsen | je@meditconsult.dk

Ikke engang fagpressens repræsentanter vidste, hvad der ventede dem på et areal, der i udstillingens katalog fremstod som reserveret, mens alle andre områder var forsynet med de udstillende producenters navne.

På vej hjem vidste alle, at trykning ikke længere ville være det samme. Den hemmelige udstiller viste sig nemlig at være den israelske producent Indigo, og deres trykmaskiner, eller printere om man vil, arbejdede efter et nyt princip, som gav fremragende resultater. På udstillinger før IPEX 1993 fremviste han teknik til fremstilling af store arkitekttegninger og lignende.

Fremstilling af reproklare film til eksponering af trykplader var på vej til at blive erstattet af direkte eksponering fra computer til plade, og nu kunne man se frem til med Landas digitale trykmaskiner at undgå den hidtidige produktion af film og plader.

 

Et kig i bakspejlet

Iværksætteren og opfinderen Benny Landa blev født i Polen i 1946 som søn af overlevende fra Holocaust. Da han var to år gammel, emigrerede familien til Edmonton, Alberta (Canada). Senere overtog faderen en lille tobaksforretning, hvor han fik udvidet med atelier og mørkekammer på bagsiden af butikken.

Landa Senior udtænkte et unikt kamera, som ville tage billedet direkte på fotografisk papir, så man undgik film. Denne ide inspirerede udviklede Benny Landa, da han som voksen arbejdede med udvikling af printere. Som voksen studerede han fysik og teknik på Technion i Israel, senere psykologi og litteratur ved Hebrew University of Jerusalem og han blev endnu senere uddannet ved London Film School.

I 1969 begyndte Landa sin professionelle karriere på CAPS, der forskede i mikrografik og hvor han var med til at udvikle et nyt produkt, som gav selskabet en kontrakt med Rolls-Royce Aero Engine Division og førte til Landas udnævnelse til chef for Forskning og Udvikling.

I 1971 stiftede Landa sammen med en kollega selskabet Imtec, og Landa opfandt virksomhedens centrale billed-teknologi. Mens han forskede i flydende toner, udviklede han en metode til billeddannelse med pigmenterede partikler i en flydende bærer, som ændrer karakter ved opvarmning, og det er grundlaget for printmetoden i Indigo.

 

Stort gennembrud

Landa bosatte sig i Israel i 1974, og i 1977 stiftede han Indigo Digital Printing.

I begyndelsen af 1990’erne bevægede Indigo sig fra at være en primært forskningsdrevet virksomhed til en virksomhed, der producerende printere. Deres første produkt var en digital plotter, som kunne konkurrere med produkter fra Canon og Xerox and Canon.

rulleprinter

Her ses en nanografisk Landa rulleprinter. 

Det store gennembrud kom på IPEX 1993, hvor virksomheden viste den revolutionerende 4-farve maskine Indigo E-Print 1000, som blev betegnet som en digital farve offsetmaskine. Den gjorde det muligt at springe montering og eksponering af reprofilm og trykplader over, og bare printe i farver i høj kvalitet direkte fra computeren. Ved hjælp af ElectroInk kan Indigo E-Print og de efterfølgende maskiner med små flydende farvepartikler og en elektrisk ladning danne et tyndt og blødt plasticagtigt farvelag på papiret. Landas fortid omfattede blandt andet, at han på filmskolen var aktiv som skuespiller, hvilket gjorde det nemmere for ham at iscenesætte messens præsentationer, som havde karakter af små skuespil med flere aktører.

Den revolutionerende 4-farve maskine Indigo E-Print 1000.

Den revolutionerende 4-farve maskine Indigo E-Print 1000.

Hver Indigo maskine kan i dag printe med op til 7 farver, nemlig cyan, magenta, yellow, sort og et udvalg af specielle farver og staffagefarver som hvid sølv, UV-rød og transparent. Brugeren kan selv blande ønskede nuancer. Der er udviklet adskillige modeller i flere formater til ark og rulle og med efterbehandlingsudstyr.

I 2002 solgte Landa virksomheden Indigo Digital Printing til Hewlett-Packard (HP). At handelen skulle ske blev allerede meddelt ved et pressemøde med HP’s direktør Carly Fiorina og Benny Landa under udstillingen Print 91 i Chicago. I august 2009 meddelte HP, at der nu var solgt fem tusinde Indigo maskiner fordelt på fire tusinde kunder med en eller mange maskiner.

 

Landa og nanografi

Efter at have afhændet Indigo etablerede Benny Landa virksomheden The Landa Group, som skulle forske i nanoteknologi. Under arbejdet konstaterede man, at mange materialer viser usædvanlige egenskaber på nanoniveau. Der blev eksperimenteret med farvepigmenter til print.

En HP Indigo B2 arkmaskine.

En HP Indigo B2 arkmaskine.

Så stiftede han Landa Digital Printing for at kommercialiseret en løsning med nanoteknologi til print. Der blev udviklet en printerblæk med nanopigmenter, som er døbt Landa NanoInk og en digital offset printmetode kaldet Nanography.

Landa introducerede Nanography og flere Nanographic Printing presses under Drupa i 2012. Den nye Nanography teknologi muliggør print i højhastighed på B1 (1.050 mm) format på alle former for substrater, inklusive ubehandlet papir, film eller plastic.

 

Filantropi

I 2002 etablerede Landa og hans hustru Patsy Landa en fond med navnet Fund for Equal Opportunity Through Education, og den har doneret mere end 50 millioner dollars til studier ved universiteter. Fonden støtter også non-profit organisationer inden for uddannelse og promovering af tolerance og forståelse mellem Israels jødiske og arabiske borgere.

I september 2016 modtog Benny Landa sin nyeste udmærkelse som  Årtiets Entreprenør af den israelske
avis Globes. De fortæller blandt andet, at hans virksomhed Landa Digital  Printing siden Drupa i maj/juni 2016 har modtaget ordrer til en værdi af mere end 450 millioner på nye maskiner, som er baseret på nanografi, og som skal leveres i 2017.

I september 2016 modtog Benny Landa sin nyeste udmærkelse som Årtiets Entreprenør af den israelske avis Globes.

I september 2016 modtog Benny Landa sin nyeste udmærkelse som Årtiets Entreprenør af den israelske avis Globes.

I september 2016 modtog Benny Landa sin nyeste udmærkelse som Årtiets Entreprenør af den israelske avis Globes.

Æresdoktorater
  • Technion Israel Institute of Technology
  • Ben-Gurion University of the Negev
  • Bar Ilan University
Bestyrelsesposter
  • Chairman & CEO, Landa Corporation Ltd.
  • Chairman & CEO, Landa Labs (2012) Ltd.
  • Chairman, HumanEyes Technologies Ltd.
  • Director, Mirage Innovations Ltd.
  • Board of Governors, Weizmann Institute of Science
  • Board of Governors, Tel Aviv University
  • Board of Governors, Technion Israel Institute of Technology
Priser og anerkendelse
  • I 2014, blev Landa udpeget af revisionsfirmaet Ernst & Young som “Israel Entrepreneur of the Year.” [9]
  • I april 2015, tildelte Printing Industries of New England (PINE) Landa deres PINE Industry Influencer Award.[10]
  • Optical Society of America, Edwin H. Land Medal, 2002[11]
  • Bar Ilan University, Lifetime Achievement Award, 2003
  • Tel Aviv University, Hugo Ramniceanu Prize in Economics, 2003
  • Institute of Printing Gold Medal (2000)
  • Graphic Arts Technical Foundation, Reed Technology Medal, 2003[12]
  • Printing Industries Association, Franklin Award, 2005
  • The Israel Innovation Summit, Innovation Award, 2007
  • The Israel Management Center (IMC), Lifetime Achievement Award, 2008
  • IPEX, Champions in Print Award, 2010
  • Tel Aviv University, Recanati Business School, Max Perlman Award for Excellence in Global Business, 2012
  • Israeli Entrepreneur of the Year, Ernst & Young, 2014
  • PINE Industry Influencer award, Printing Industries of New England, 2015.
  • The paper »Globes« entrepreneur of the decade.

 

»Success is being proud of what I created, my children, my influence, and making the world a better place, not a bank account.« Benny Landa

 

Hvordan var artiklen?
Love It
67%
Interested
33%
Meh...
0%
What?
0%
Hate It
0%
Sad
0%
Om forfatteren
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen blev udlært typograf 1968 og litografisk trykker i 1971, siden efteruddannet på Den Grafiske Højskole (fra 2008 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole) og på Den Journalistiske Efteruddannelse.
Kommentarer

Tilføj en kommentar