Business
Læser nu
Er nyhedsmedierne digitale om 10 år?
0

Er nyhedsmedierne digitale om 10 år?

Skrevet af: Jan Eskildsen13. december 2016
Resume
Alle medier bliver digitale. Vores koncept med “traditionelle” medier er godt nede i dets dødsspiral. Vi er mindre end et årti fra, at alle medier bliver leveret gennem en digital platform som ville muliggøre målrettet markedsføring her og nu. Vi synes at sidde fast i, men teknologien er der allerede.
Artikel
Print Friendly

Af: Jan Eskildsen | je@meditconsult.dk

Vi er nødt til at bevæge os ud over det nuværende paradigme med massedistribueret, kanalbegrænset reklame, vi synes at sidde fast i, men teknologien er der allerede. Vi – reklameindustrien – er bare nødt til at indhente den.« 

Indledningens ord skrev reklamemanden Gordon Hotchkiss i MediaPost i begyndelsen af september 2016. Udsagnet om, at alle medier bliver digitale, er ikke nyt for os, der har levet i og med den grafiske industri i årtier, for vi husker da Benny Landa fra sin daværende virksomhed Indigo i begyndelsen af 1990’erne sagde at »alt der kan blive digitalt, vil blive digitalt; trykning er ingen undtagelse.«

Hvor meget ret han havde, fik vi senest konstateret på den grafiske verdensudstilling Drupa 2016 i Düsseldorf, hvor tyske fagblade var fremlagt i den sædvanlige gode trykkvalitet, som er kendt fra offset, men med den forskel, at de var printet eller trykt i en inkjet printer fra – for eksempel – Canon/Océ.

Sideløbende har vi set digital tek-nologi hugge ind på brugen af film i grafisk produktion og i medicinalindustrien, ligesom vi selv har anskaffet digitale kameraer, der nu er ved at blive afløst af mobiltelefoner med indbygget kamera.2

I det følgende ser vi på, hvad der ellers er sagt og skrevet om de effekter, den teknologiske udvikling har haft for dagblade og ikke mindst deres omsætning i de seneste 20-25 år.

annonceoms

Kan journalister undværes?

»Er det vigtigt, om 30, 40 eller 55 procent af de danske journalister ved nyhedsmedierne er ansat og lønnet af statsejede medier? Eller er det vigtigere at forholde sig til, om det pres, som samtlige danske medier er under – og har været under i de seneste 10 år, hvor nettet og globaliseringen for alvor har taget fart – kan modstås?

Spørgsmålet blev stillet af formanden for Dansk Journalistforbund, Lars Werge, under overskriften »Danske medier under pres« i fagbladet Journalisten den 23/8-16.

Senere kunne man (26/8)* læse på samme medies hjemmeside, at 21 medarbejdede frivilligt ville forlade Politiken, og at 9 skulle afskediges. Hos Jyllands-Posten havde 12 valgt at fratræde frivilligt og at 3 skulle afskediges. Udgangspunktet for forhandlingerne havde ifølge Journalisten været, at cirka 55 redaktionelle stillinger skulle nedlægges.

Besparelserne går også ud over Ekstra Bladet, hvor avisens fire fotografer blev fyret, og hvor fire layoutere mister deres job. Ekstra Bladet skal i fremtiden købe fotos og layout uden for huset, mens en håndfuld af de 8 fyrede fotografer og layoutere blive tilbudt freelancetilknytning til avisen.

Kravet om besparelser skyldes, at de tre dagblades økonomi ikke hænger sammen. Salget af trykte annoncer har længe været faldende, og var det især i årets første halvdel. Dette fald har ikke kunnet opvejes med større salg af digitale annoncer og abonnementer.3

*Samme dag kom det frem, at 3 ansatte var blevet fyret på dagbladet Information. Nogle dage efter kom det frem, at Jysk Fynske Medier skulle spare 36,2 mio. kr. på redaktionen. Besparelsen findes ved oprettelse af fælles redaktionssekretariat i Esbjerg-printcentralen med ca. 50 redigerende (25 færre end hidtil på koncernens blade), der skal producere alle sider til koncernens printprodukter. Ved ansættelsesstop siden april er der »fundet« 30 stillinger.4

 

Dagbladskrisen er en føljeton

Nu er der ikke noget nyt i, at dagbladene er i krise. Allerede i 2000 kunne man læse disse dramatiske linier hos dr.dk:

»Den danske dagbladsbranche står med et ben i graven. Men de ville allerede ligge under jorden, hvis det ikke var for den massive statsstøtte på over én millard kroner, som bladene modtager.«

Det kunne læses af en analyse, som Den Grafiske Højskole havde lavet for Danske Dagblades Forening. I samme artikel hos dr.dk citeredes Børsen for disse linier: »De danske dagblade bliver ikke holdt i live af læsere, men af portostøtte og momsfritagelse. På trods af støtten havde de danske dagblade et samlet underskud på 218 millioner kroner sidste år.«

Formanden for Danske Dagblades Forening, Jens Stampe, var dog ikke bekymret, for 1999 havde været præget af kolossale engangsudgifter. Et eksempel var, at Jyllands-Posten måtte af med mere end 80 mio. kroner i fratrædelsesordninger. Samtidig var det dyrt at slå syv nordjyske aviser sammen til en enkelt. Omvendt ville de spare løn til mere end 200 ansatte i 2000. Men færre danskere ville læse avis, fremgik det, og på tre år var salget faldet med knapt 100.000.5

»Avisernes oplag i frit fald« skrev Journalisten i februar 2010 og bragte en oversigt, der viste hvor meget oplagene var faldet for en del aviser.6

»At dagbladenes oplag er faldende, er en gammel nyhed, skrev bureaubiz 2/3-15, hvor de fortalte, at dagbladsgruppen var faldet med 13,6 pct, hvis man kiggede to år tilbage, og det samlede oplag var langt nede.7

Det voldsomme fald i trykte annoncer hænger uløseligt sammen med vores måde at handle på, for det sker stadig oftere via nettet, og derfor bruges reklamebudgetterne i stadig højere grad samme sted.8 Danske Mediers opgørelse af Annonceomsætningen 2008-2015.9 Samme organisation oplyste, at omsætningen på internettet steg med 12,7 pct. i 2015, og at der forudses en stigning på 11,6 pct. i år. Bannerannoncer og søgeord tegner sig for den største del af væksten.

Dertil kommer, at »De kommercielle radioers omsætning stiger med 12 pct. i år og ventes at vokse fem pct. næste år – mens væksten for tv er mere beskeden med 2,0 pct. i år og 0,5 pct. næste år.« Den nyest rapport om Dansk E-handel 2016 viser, at omsætningen faktisk steg med 20%.10

Det forventes, at faldet i annonceomsætningen for trykte medier fortsætter, men også at tilbagegangen aftager lidt. Man forventer, at regionale og lokale ugeaviser vil få en bedre udvikling end dagblade.11

Web-siderne Jobindex, Dating, Bilbasen, Den Blå Avis, Facebook og Google har overvundet den tidligere printannoncering. En stor del af indtægten havner i udlandet. Skal og vil staten (os) blive ved med at uddele penge til private printmedier, hvoraf nogen er udenlandsk ejet?12
I år uddeles til 68 medier – i alt 368 mio. kr.

 

Vi læser netnyheder

Er aviserne så dårlige til digital publicering, at de burde opgive det og fokusere på tryk? Da internettet begyndte at vise sig for alvor, var flere danske mediers ledelser skeptiske.
Avishusenes gamle grå mænd i habitter udtalte sig med stor sikkerhed om noget, de ikke vidste ret meget om. Nettet kunne måske bruges til universiteters arkiver og telefonbøger men ikke til nyheder, mente nogen. Siden har de selv kæmpet for at bevare lidt oplag, og flere overlever kun på grund af økonomiske tilskud fra staten.13

Annonceomsætning 2008-2015

Annonceomsætning 2008-2015

Aviser har skuffet forventningerne i den digitale verden. Selv om indtægterne fra interaktive aviser næsten er tredoblet siden 2003 er det digitale reklamemarked steget med mere end end seksdobling i samme periode.
Venstre-regeringens 2025-plan lægger op til beskæring af basistilskuddet til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) med 4,5 mio. kr., hvilket kommer oven i godt 7 mio. kr., som skolen var pålagt i forvejen.
Det kan forstås ud fra udviklingen hos aviserne, for vil der være brug for lige så mange journalister i fremtiden, som der tidligere har været?

 

Hvem skal skrive nyhederne

Netmediet The Verge beskæftigede sig i januar 2015 med robot-journalister og indledte med et eksempel. Få minutter efter, at Apple offentliggjorde sin rekordstore indtjening i det forgangne kvartal skrev Associated Press »Apple tops Street 1Q forecasts.«14

Artiklen havde ingen menneskelig byline, det var en finansiel historie skrevet og udgivet af et automatiseret system hos AP. Før indførelsen af systemet anslog AP, at de udsendte kvartalsrapporter for omkring 300 virksomheder, men et halvt år efter automatiseringen var tallet vokset til 3.000 rapporter, som man spåede ville vokse yderligere. Andre rapporter omfatter Google, Coca-Cola, og American Airlines. 180 flere er overvåget for at se, om der er behov for en opfølgning.

Forskere i teknologiens fremtid spår, at maskiner kan overtage op til 50 procent af vores arbejde i løbet af de næste 30 år.15
»Robotter og kunstig intelligens kan meget snart overtage halvdelen af alle job – hvornår forholder vi os til det?«, spurgte it-journalisten Dorte Toft for nylig i ComputerWorld. Med baggrund i »den energi, som medier og politikere lægger i diskussionen om, at underklassen på støtten har ringe moral« efterlyste hun, at der bruges mere energi i en debat om risikoen for, at vi får en anden og langt, langt større klasse – den ubrugelige klasse… Hver dag bringes omtale af teknologi, der gør mennesket mindre enestående og mindre nødvendigt« skrev hun og remsede op.«16

En anden sten i skoen

Facebooks Instant Articles gør det muligt for medier, personer og virksomheder at udgive deres artikler i Facebook – de ligger ikke hos udgiveren men på facebook, hvilket får den effekt, at de hurtigere kan kaldes frem, og at såvel annoncer som billeder er tilpasset formatet, samtidig med at udgiveren kan tage annonceindtægten eller være med i et netværk og få andre annonceindtægter.

billede1

Mediebranchen som Titanic

Mens de ansatte på DMJX gik og spekulerede på, hvem der mon skulle afskediges, hvis regeringens plan førtes ud i livet, interviewede Fagbladet Journalisten 13/9-16 den erfarne journalist Karen Thisted.
Med baggrund i udviklingen på mediemarkedet sammenlignede hun branchen med Titanics forlis: »Hele den verden, vi er i nu, er en kæmpe luksusfærge – og det går ikke. Det går ned.«
De unge journaliststuderende skal nyde uddannelsen, men finde et andet job, når de er færdige: »Fem bliver store journalister. Og resten skal finde på noget andet at lave. Det bliver en blødningstid.«

 

NOTER
  1. http://www.mediapost.com/publications/article/284074/sorry-folks-blame-it-on-ed.htm
  2. https://www.statista.com/chart/5782/digital-camera-shipments/
  3. http://journalisten.dk/20-forlader-frivilligt-politiken
  4. http://danskemedier.dk/nyhed/jysk-fynske-medier-sparer-362-mio-kr-paa-redaktionen/
  5. http://www.dr.dk/nyheder/indland/krise-hos-danske-dagblade
  6. http://journalisten.dk/avisernes-oplag-i-frit-fald
  7. http://www.bureaubiz.dk/Nyheder/Artikler/2015/Uge-10/Ekstra-Bladet-den-stoerste-taber-blandt-dagbladene
  8. http://www.dr.dk/nyheder/penge/dansk-e-handel-vokser-med-en-femtedel
  9. http://danskemedier.dk/branchefakta/reklameforbrug/
  10. https://www.version2.dk/artikel/danskerne-svinger-kreditkortet-paa-nettet-aldrig-foer-rekordstor-stigning-e-handlen-paa?utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=email&utm_campaign=daglig&cx_newsletter=daglig&cx_newsletterid=186029
  11. http://danskemedier.dk/nyhed/oeget-reklameomsaetning-i-2016/
  12. http://slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/aviser_og_blade/Produktionsstoette/2016_produktionsstoette/Liste_over_tilskudsmodtagere_produktionsstoette_og_overgangsordning_2016_endelig.pdf
  13. http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml?cid=19097
  14. http://www.theverge.com/2015/1/29/7939067/ap-journalism-automation-robots-financial-reporting
  15. http://pov.international/det-sidste-job-pa-jorden/
  16. http://www.computerworld.dk/art/238017/robotter-og-kunstig-intelligens-kan-meget-snart-overtage-halvdelen-af-alle-job-hvornaar-forholder-vi-os-til-det#JylP3OU22dIo8jYd.99

 

Faktaboks: Flere oplysende links:

Vores brug af it og internet

I publikationen belyses danskernes brug af it og internet i bred forstand. Men mere specifikke emner, såsom digital kommunikation med det offentlige og danskernes indkøbsvaner ved e-handel, adresseres også:

http://dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=20737

 

Vi ser nyheder på mobilen

Det er ikke længere tv’et, men i højere grad mobilen og computeren der tændes, når danskerne skal opdateres på, hvad der sker i løbet af dagen:

http://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/tv-nyheder-taber-terraen-til-nettet

 

Angreb på aviserne

2016 bliver det første år uden avis i min postkasse. Jeg har i mange år abonneret på Weekendavisen, og ofte har vi også haft enten Politiken, Information, Børsen eller Berlingske. Så hvordan blev jeg én af de uoplyste uden avis?

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Trine-Maria-Kristensen-anklager-papiraviserne

Efter Public Service udvalgets rapport primo november diskuteres nu fremtidens
medier og deres udsendelser. Uenigheder må følges i dagspressen.

Hvordan var artiklen?
Love It
80%
Interested
20%
Meh...
0%
What?
0%
Hate It
0%
Sad
0%
Om forfatteren
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen blev udlært typograf 1968 og litografisk trykker i 1971, siden efteruddannet på Den Grafiske Højskole (fra 2008 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole) og på Den Journalistiske Efteruddannelse.
Kommentarer

Tilføj en kommentar