Business
Læser nu
Har du stillet de gode spørgsmål? Hvad?!
0

Har du stillet de gode spørgsmål? Hvad?!

Skrevet af: Jan Eskildsen28. november 2017
Print Friendly, PDF & Email

Hvad vil du spørge din chef om i morgen? Eller din kollega? For du må vel have noget at spørge om i denne tid, hvor forskellige teknologiske løsninger og nye muligheder for at kommunikere står i kø?

»Det er et godt spørgsmål«.

Ja, vi har nok alle siddet i en forsamling, hvor nogen har spurgt en lærer eller foredragsholder om noget og fået svaret: Ja, det er et godt spørgsmål. Nogen vil mene, at et godt spørgsmål er et spørgsmål, som den adspurgte ikke umiddelbart kan svare på, og at vedkommende derfor har brug for at vinde lidt tid.

Kellys definitioner

I sin bog Det uundgåelige skriver teknologi-guruen Kevin Kelly, at »Et godt spørgsmål er det Albert Einstein stillede sig selv som dreng: »Hvad ville du se, hvis du rejste på en lysstråle?« Det spørgsmål igangsatte relativitetsteorien, (E=MC2.), og atomalderen«.
Kelly opremsede derefter en række definitioner på et godt spørgsmål som bringes herunder.
Du behøver ikke være enig, men kan måske blive inspireret.

Et godt spørgsmål indebærer ikke et korrekt svar.
Et godt spørgsmål kan ikke besvares med det samme.
Et godt spørgsmål udfordrer eksisterende svar.
Et godt spørgsmål er et, du virkelig ønsker besvaret, når først du har hørt det, men som du ikke havde nogen anelse om interesserede dig, før det blev stillet.
Et godt spørgsmål skaber et nyt tænkningsområde.
Et godt spørgsmål omformulerer sine egne svar.
Et godt spørgsmål er innovationskimen inden for videnskab, teknologi, kunst, politik og erhvervslivet.
Et godt spørgsmål er en analyse, et hvad-nu-hvis-scenarie.
Et godt spørgsmål befinder sig på kanten af, hvad der er kendt og ikke kendt, og er hverken fjollet eller indlysende.
Et godt spørgsmål kan ikke forudsiges.
Et godt spørgsmål vil være tegnet på et uddannet sind.
Et godt spørgsmål er ét, der genererer mange andre gode spørgsmål.
Et godt spørgsmål er måske den sidste opgave, en maskine vil lære at løse.
Et godt spørgsmål er, hvad mennesker er til for.

Find selv på flere definitioner.

Spørgsmål til dig

Vi kan alle spørge sidemanden, hvad klokken er. Der er ingen tvivl om, hvad vedkommende skal svare.
Men hvis der ikke er tale om noget specifikt, får vi en vurdering i stedet for et klart svar.

Hvordan ser kommunikation ud om fem år?
Hvad skal du lave, hvis din virksomhed lukker om to år?
Taler jeres konsulenter og sælgere fransk og spansk? Kinesisk?
Tager du selv ansvar for din uddannelse?
Bliver danskerne ved med at give medierne penge?
Hvor længe vil der blive trykt dagblade?
Hvilken teknologi mener du virksomheden skal tage i anvendelse?
Hvilke kvalifikationer er de vigtigste om 3 år?
Hvilke spørgsmål skal grafiske og tilgrænsende virksomheder stille sig?
Hvad vil du spørge om?

GW

Hvordan var artiklen?
Love It
100%
Interested
0%
Meh...
0%
What?
0%
Hate It
0%
Sad
0%
Om forfatteren
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen er grafisk uddannet og har redigeret flere blade om dtp, grafisk produktion og design. Han har i en del år arbejdet som freelance journalist og konsulent og som informationsmedarbejder ved Den Grafiske Højskole og Medit Consult.
Kommentarer

Tilføj en kommentar