Business
Læser nu
Heidelberger Druckmaschinen
0

Heidelberger Druckmaschinen

Skrevet af: Jan Eskildsen11. januar 2017
Resume
Når Heidelberg nævnes i artiklen, henvises der ikke til byen, men til fabrikken. Formentlig er det umuligt at finde en trykker, der ikke kender Heidelberg, eller som virksomhedens rette navn er, Heidelberger Druckmaschinen AG. Hvis man har arbejdet i et trykkeri, har man fremstillet tryksager med mindst en af deres maskiner eller på anden måde stiftet bekendtskab med dem. Virksomhedens start er knyttet til Albert Hamm, hvis bekendtskab med Andreas Albert blev en afgørende inspiration for Hamms videre færd.
Artikel
Print Friendly

Af: Jan Eskildsen | mail@meditconsult.dk

Forhistorien

Tyskland har en lang tradition for udvikling og produktion af trykmaskiner, hvilket ikke er specielt underligt, når man tænker på, at Gutenberg havde sit værksted i den tyske by Mainz.

billede3

Model af en af verdens første motordrevne bogtrykpresser. Foto Kredit: Parhamr – Meggs, Philip B. A History of Graphic Design. John Wiley & Sons, Inc. 1998. (p 132), Public Domain.

 

Vi springer let og elegant over de næste århundreder til en af milepælene i udviklingen af trykmaskiner, nemlig da den tyske opfinder Friedrich Gottlob Koenig (1774-1833) sammen med landsmanden og urmageren Andreas Friedrich Bauer (1783-1860) konstruerede den første hurtigpresse. Det var datidens betegnelse for en trykmaskine, som blev drevet af en motor, i dette tilfælde en dampmaskine.

Koenig flyttede til London i 1804 og fik i 1810 patent på sin presse, somkørte første gang i 1812. Maskinen blev sat op og potentielle kunder blev inviteret, herunder John Walter, der stiftede avisen The Times og den trykte avisen første gang i 1814.

I den første udgave kunne maskinen trykke 800 ark pr time, hvilket var næsten dobbelt så meget som de 480 ark pr time, man kunne trykke på en manuel Stanhope. På en håndpresse som Gutenbergs kunne en kvik mand måske trykke 240 ark pr. time, altså fire i minuttet, men formentlig ikke vedvarende.

Efter uenighed med en engelsk partner returnerede Koenig til Tyskland, og i 1817 stiftedes virksomheden Koenig & Bauer. Året efter kunne deres hurtigpresse trykke 2400 ark pr time.

Albert og Hamm

Årene gik og efter af have gået på polyteknisk skole i sin fødeby Zell am Main, kom Andreas Albert (1821-1882) i
lære hos Koenig & Bauer. Efter læretiden blev han i 1845 udnævnt til værk-fører og ansvarlig for den videre udvikling af hurtigpressen. Albert var også hos C. Reichenbach Maschinenfabrik i Augsburg, hvoraf MAN senere opstod.

I 1850 overtog Andreas Hamm (1824-1894), der af Heidelberger Druckmaschinen kaldes »grundlæggeren, sin brors maskinforretning og grundlagde året efter sit eget klokkestøberi og en maskinfabrik. De støbte blandt andet den 27 tons tunge kejserklokke til Domkirken i Køln.

Under en forretningsrejse i 1856 mødtes de to, Andreas Albert og Andreas Hamm, og de grundlagde i begyndelsen af 1860’erne virksomheden Schnellpressenfabrik Albert & Hamm, hvorfra producenten Albert-Frankenthal AG senere opstod. Den skiftede senere navn til Koenig & Bauer.

I 1991 overtog moderselskabet Planeta Druckmaschinenwerke i Radebeul nær Dresden, og i 1995 fusionerede virksomheden med fabrikanten Albert Frankenthal AG og blev til Koenig & Bauer-Albert AG (KBA). Planeta fabrikken blev til Dresdner Schnellpressenfabrik, som i dag er et datterselskab af Koenig & Bauer.

Efter sin tid hos Koenig & Bauer grundlagde Andreas Albert og Andreas Hamm i 1861 deres virksomhed
Schnellpressenfabrik Albert & Hamm i Frankenthal. Få år efter havde deres virksomhed skabt sig et godt navn. I 1864 skrev Frankenthaler Zeitung rosende: »Dette firma har fået et ry, som allerede strækker sig langt ud over Tysklands grænser. Trykpresser vil snarest blive sendt til Odessa ved Sortehavet og Kherson på den pontiske steppe.«

I 1875 grundlagdes Schnellpressenfabrik und Eisengiesserei, i 1896 flyttede virksomheden til Heidelberg og en bogtrykmaskine blev lanceret. I 1905 ændrede virksomhedens navn til Schnellpressenfabrik AG Heidelberg.

Schnellpressenfabrik AG Heidelberg

Mens Gutenbergs opfindelse af trykpressen revolutionerede samfundet, fungerede grafisk industri og produktion stort set uændret op gennem det 19. århundrede. Den industrielle revolution medførte store ændringer i den grafiske branche, herunder med anvendelse af nye produktionsteknikker, mens fremkomsten af nye energikilder muliggjorde konstruktion af større og hurtigere trykpresser. Kilden til en stor del af denne nyskabelse forblev i det sydlige Tyskland, hvor Gutenberg først havde opfundet sin presse. Et vigtigt skridt fremad var opfindelsen af high-speed pressen, kendt som »schnellpresse« i 1810; kort efter blev de første dampdrevne presser taget i brug.

billede3

Heidelbergs automatiske diegelpresse, i daglig tale vingeautomaten.

 

Den automatiske diegelpresse, også kendt som vingeautomaten var under udvikling fra 1912 og kom i produktion 1920’erne, efter at Richard Kahn (1891-1958) havde overtaget virksomheden i 1919. I 1934 lancerede virksomheden en fuldautomatisk hurtigpresse og i 1941 blev virksomheden overtaget af RWE (oprindelig Rheinisch-Westfälisches Elektrizitätswerk AG).

Efter anden verdenskrig, hvor fabrikken skulle producere andre ting, genoptoges produktionen af alle maskintyper, og man tog usædvanlige metoder i brug for at genvinde det tabte. Særlige varevogne blev udrustet med en Heidelberg maskine, og med el-kabler og forlængerledninger kunne man forbinde maskinen til strømforsyningen i et trykkeri. Herfra kunne mandskabet som demonstration få trykt deres egne opgaver i Heidelberg maskinen.

Salget steg og i løbet af nogle år blev vingeautomaten udbredt i verden, således også i Danmark, hvor nogle vingeautomater stadig er i brug.

Overtagelser 

I 1988 opkøbte Heidelberg virksomheden Harris Graphics, en producent af web-offset maskiner, som også havde fabrikker. På det tidspunkt havde Heidelberg udviklet sin nye »direct imaging« teknologi, som først blev indarbejdet i nogle maskiner i 1991 – den tidliger GTO DI – i 1995 lancerede Heidelberg sin første Quickmaster DI.

 

Denne “Heidelberger Zylinderautomat A2 Überformatcylinder” fra 1953 er stadig i brug hos virksomheden Lettertypen i Berlin, der har givet os tilladelse til at bruge dette billede og forsidebilledet af nogle valser.

 

For at opfylde målene i den nye strategi, havde Heidelberg brug for at strække aktiviteterne ind i prepress, post-press, og andre trykområder. Man overtog den hollandske producent af hjulskærere og tørresystemer Stork Contiweb, og opkøbte den fusionerede virksomhed Linotype-Hell, som blev fusioneret og centreret på Heidelbergs Kiel fabrik i 1997.

Efterhånden blev konkurrencen på indretningstiden skarpere, pladesættere blev hurtigere, traditionelle offset maskiner blev hurtigere og i længden viste det sig mere rentabelt at producere plader uden for offsetmaskine, hvorfor Heidelberg i 2006 stoppede produktionen af DI-maskiner.

Heidelberg Primefire 106 med inkjet teknologi fra Fujifilm blev vist på Drupa 2016. (Foto: Heidelberg).

 

Heidelberger Druckmaschinen Aktiengesellschaft (Heidelberg) har været en væsentlig leverandør og pålidelig partner til den globale grafiske branche i mange år. Deres mål er at tilbyde deres kunder alle produkter, som er nødvendige for at drive aktiviteter, forbundet med grafisk produktion. Vi er fremme digitaliseringen af industrien, der giver integrerede og pålidelige produktionsprocesser, økonomisk optimale investeringer og uhindret adgang til alle nødvendige materialer.

Heidelberg har gearet deres porteføljen med henblik på vækstsegmenter i den grafiske industri. Den er baseret på udstyr, service og forbrugsstoffer. Service og hjælpematerialer tegner sig tilsammen for omkring halvdelen af koncernens samlede omsætning. Inden for vores portefølje vil de fortsat søge at udvide vækstsegmenter inden for digitale produktionsmetoder og emballageproduktion.

 

Heidelberg Omnifire til print på 3-dimensionalle genstande som f.eks. ishockey stave, kufferter og styrthjelme.

 

De oplyser selv, at de finder det vigtigt at integrere og automatisere kunders værdikæder og dermed øge konkurrenceevnen i trykkerier. Desuden vil systemoperationer blive mere smart og selvstændige i fremtiden med de rigtige tjenester, mener Heidelberg, der også er opmærksomme på, at nye digitale trykkerier kunne give kunderne mere målrettede, og udvidede forretningsmodeller. Heidelberg kan i dag tilbyde både offset og digitaltryk, de har et stort program for efterbehandling og rådgivning samt forbrugsvarer, der markedsføres under navnet Saphira.

I alt omkring 11.500 mennesker verden over arbejder for Heidelberg, omkring en tredjedel af dem i det globale salgs- og servicenetværk. Med deres egne salgs- og serviceafdelinger og via partnere, forsyner de kunder over hele verden med produkter, tjenester og hjælpematerialer og har i deres regnskabsår 2015-2016 genereret en omsætning på ca. € 2,5 milliarder.

www.heidelberg.com

 

 

Faktaboks: Milepæle i årstal

1962 begyndte virksomheden at fremstille offsetpresser.

1967 ændres navnet til Heidelberger Druckmaschinen.

1974 havde Speedmaster pressen sin debut. 1982 begyndte virksomheden at producere web-offset presser.

1997 gik virksomheden på børsen i Frankfurt, og dannede NexPress joint venture sammen med Eastman Kodak.

1999 overtog man Kodaks Office Imag-ing division.

2000 kunne Heidelberg fejre sit 150-års jubilæum.

2013 annoncerede Heidelberg og Fuji-film et fremtidigt stategisk samarbejde og maskinen Linoprint L.

2016 annoncerede Heidelberg sin Primefire 106, deres første digitale B1 inkjet trykmaskine i et umiskendeligt Heidelberg design, men med digital trykteknik fra Fujifilm indvendig.

 

Hvordan var artiklen?
Love It
67%
Interested
33%
Meh...
0%
What?
0%
Hate It
0%
Sad
0%
Om forfatteren
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen blev udlært typograf 1968 og litografisk trykker i 1971, siden efteruddannet på Den Grafiske Højskole (fra 2008 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole) og på Den Journalistiske Efteruddannelse.
Kommentarer

Tilføj en kommentar