Business

Læser nu

Heidelberger Druckmaschinen

Skrevet af: Jan Eskildsen11. januar 2017

Resume
Når Heidelberg nævnes i artiklen, henvises der ikke til byen, men til fabrikken. Formentlig er det umuligt at finde en trykker, der ikke kender Heidelberg, eller som virksomhedens rette navn er, Heidelberger Druckmaschinen AG. Hvis man har arbejdet i et trykkeri, har man fremstillet tryksager med mindst en af deres maskiner eller på anden måde stiftet bekendtskab med dem. Virksomhedens start er knyttet til Albert Hamm, hvis bekendtskab med Andreas Albert blev en afgørende inspiration for Hamms videre færd.

Artikel

Vi springer let og elegant over de næste århundreder til en af milepælene i udviklingen af trykmaskiner, nemlig da den tyske opfinder Friedrich Gottlob Koenig (1774-1833) sammen med landsmanden og urmageren Andreas Friedrich Bauer (1783-1860) konstruerede den første hurtigpresse. Det var datidens betegnelse for en trykmaskine, som blev drevet af en motor, i dette tilfælde en dampmaskine.

Koenig flyttede til London i 1804 og fik i 1810 patent på sin presse, somkørte første gang i 1812. Maskinen blev sat op og potentielle kunder blev inviteret, herunder John Walter, der stiftede avisen The Times og den trykte avisen første gang i 1814.

I den første udgave kunne maskinen trykke 800 ark pr time, hvilket var næsten dobbelt så meget som de 480 ark pr time, man kunne trykke på en manuel Stanhope. På en håndpresse som Gutenbergs kunne en kvik mand måske trykke 240 ark pr. time, altså fire i minuttet, men formentlig ikke vedvarende.

Efter uenighed med en engelsk partner returnerede Koenig til Tyskland, og i 1817 stiftedes virksomheden Koenig & Bauer. Året efter kunne deres hurtigpresse trykke 2400 ark pr time.

Albert og Hamm

Årene gik og efter af have gået på polyteknisk skole i sin fødeby Zell am Main, kom Andreas Albert (1821-1882) i lære hos Koenig & Bauer. Efter læretiden blev han i 1845 udnævnt til værk-fører og ansvarlig for den videre udvikling af hurtigpressen. Albert var også hos C. Reichenbach Maschinenfabrik i Augsburg, hvoraf MAN senere opstod.