Business
Læser nu
Kodaks storhed og selvskabte fald
1

Kodaks storhed og selvskabte fald

Skrevet af: Jan Eskildsen13. december 2016
Resume
Kodak eksisterede fra 1888 til 2012, hvorefter det gik konkurs. Kort efter opstod Kodak Alaris, der viderefører en del af aktiviteterne, men Kodak har også kørt videre i et par år – nu med en årlig omsætning på to milliarder i stedet for de tidligere 19 milliarder.
Artikel
Print Friendly

Af: Jan Eskildsen | je@meditconsult.dk

Hvordan deres fremtid vil forme sig, er umulig at forudsige, for de kan åbenbart ikke forlade drømmen om, at de skal leve af at producere film.

Hvis Kodak oprindeligt havde en forretningsplan, som de fulgte, må der have stået tre ting i den om deres produktion og salg: 1. film og papirbilleder, 2. film og papirbilleder og 3. film og papirbilleder. Det blev deres konkurs i 2012.

Alligevel har den rekonstruerede virksomhed her i 2016 omtalt film i rosende vendinger.1

Fra at have været et af de mest værdifulde brands i USA lykkedes det ved en konstant række af fejlvurderinger Kodaks ledelse at køre virksomheden i sænk. Baseret på hukommelsen, notater fra pressemøder og virksomhedens egne informationer samt nogle artikler laver vi nogle nedslag i Kodaks historie.

En nærmest endeløs række annonceringer og undladelser viser en virksomhed, som har været stærkt plaget af fortrængninger og indre modsætninger.

 

Vælg at være en original

Sandelig om ikke Kodak i oktober 2016 lancerede en ny smartphone med navnet Kodak Ektra. En mobil telefon, der ligner et gammel Kodak kamera.2

Stort set samtidig er de begyndt at bruge et gammelt logo fra 1970.3  Vælg at være en original, skriver de i deres annonce for Kodak Ektra kameraet, og det valgte jeg så at gøre med et tweet. Men hvem er det egentlig, der er en original?

billede1

Det vakte opsigt, da Kodak ved udstillingen CES 2016 i Las Vegas i januar, viste et nyt Super 8 Kamera.

Hvad er nu det – Super 8 – et nyt dataformat? spørger en ung læser måske. Nej, det er et format til optagelse af levende billeder på film, det såkaldte Super 8 filmformat, som blev lanceret af Kodak i 1965 som erstatning for 8mm filmen. Filmformatet Super 8 har i siden en smallere perforering til fremføring i kameraet og fremviseren, hvilket gør selve billedformatet større.

Der var med andre ord tale om innovation af optagelse på smalfilm.

Dengang i deres storhedstid udviklede og markedsførte Kodak film til forbrugere (diafilm og film til papirbilleder), film til medicinalindustrien (røntgen), til grafisk formfremstilling og til optagelse af spillefilm, ligesom de producerede og solgte tape til lydoptagelse.

Ti år efter konstruerede en af deres ingeniører, Steve Sasson, et digitalt kamera, en stor boks, der var længe om at tage et billede, som var datafattigt i forhold til nutidens mobiltelefoner. Han hævede senere,4 at da det var filmløst fotografi, var ledelsen ikke positive over for det. Det blev de senere, men der gik henved tyve år, før gigantens direktion – alt for sent – indså, at de for alvor måtte investere i digital fotografering.

Tidligere i år dukkede der nye sider op på Kodaks net-portal, Kodak.com.

De indledende ord vidner om, at Kodak stadig håber på at genoplive filmen: »Analogue Renaissance« og i teksten hævdes det, at digitale optagelser af film ikke er godt nok: »Der er nogle øjeblikke, som digital fotografering bare ikke kan levere, fordi det ikke har den uforlignelige dybde og skønhed som film. Disse øjeblikke inspirerede Kodak til at designe en ny generation af filmkameraer.«

Kodak har svært ved at slippe drømmen om, at film vender tilbage.

 

Spændende år – 1980’erne

I slutningen af 1983 erhvervede Kodak en fabrik i Dayton fra Mead Digital System, der som en del af Mead (en del af Data Corporation) udviklede inkjet printere til produktion. Eastman Kodak kaldte deres nye forsknings- og printerafdeling for Kodak Dayton Operations. De ejede stedet i 10 år og printerafdelingen kaldte de Diconix, under hvilket navn der solgtes inkjet printere, bl.a. en transportabel model, som kom på markedet i 1984.

Men i 1993 solgte Kodak deres Diconix afdeling for ca. $70 mill. til Scitex, der under den nye paraply Scitex Digital Printing frigav to Versamark inkjet printere til produktion i 2001, og i de følgende år markedsførte inkjet printere i flere formater under varemærker som Scitex Wide Format Printing, Scitex Vision og Aprion Digital.

Kodaks salg af printerfabrikken til Scitex signalerede, at de ikke ville have noget med printere at gøre. Men Kodak tilbagekøbte i 2004 Scitex Digital Printing for $250 mill.; stort set samtidig med, at de begyndte at annoncere deres inkjet metode, Stream, og senere deres modeller i den rullebaserede Prosper serie af farve og sort/hvid inkjet printere.5

Frem og tilbage er lige langt. Men salg og køb kostede Kodak $180 millioner, svarende til 1,2 milliarder kroner.

 

Hundrede år

George Eastman havde i nogle år fremstillet fotografiske plader, da han i 1888 begyndte at markedsføre varemærket Kodak og kameraet med sloganet »Du trykker på knappen, vi gør resten.«

100 år efter havde Kodak mere end 145.000 ansatte, og det var også i 1988, at Kodak spenderede mere end fem milliarder dollar på at overtage virksomheden Sterling Drug, der udviklede og markedsførte farmaceutiske produkter.

Kodak skulle nu være en kemisk gigantvirksomhed, der også arbejdede med fotografi. Derved kunne de blive mere sammenlignelige med konkurrenterne inden for blandt andet film og tape, Agfa og Fujifilm.

I løbet af få år måtte man dog se i øjnene, at den kemi, der anvendes til fremstilling og fremkaldning af fotografiske materialer ikke har meget til fælles med den kemi, som indgår i fremstilling af lægemidler.

Af samme grund blev Sterling Drug solgt igen til lidt mere end halvdelen af den pris, som Kodak havde givet for virksomheden, lidt mere end 2,9 milliarder dollars. Det skete i 1994, hvor Kodak også gik i gang med at frasælge dele af forretningen, herunder midler til disinficering, rensning af tæpper og lakering af møbler.

Nu skulle der fokuseres på kerneforretningen, fotografi. Samme år oversteg salget ti milliarder dollars og Kodak overog Atex, der udviklede og markedsførte computer-baserede systemer til publicering.

 

Hundrede år – og gammel

Når man ser, hvad der i øvrigt skete i årene før og efter, kan man kun gisne om, hvad Kodak kunne have drevet det til, hvis de havde investeret pengene på en anden måde, anderledes fremtidsorienteret.

Ved Photokina messen i 1988 annoncerede Fujifilm deres første digitale kamera, Fujix DS-1P, der lagrede billeddata på et hukommelseskort. I dag kender alle metoden, men dengang var det en revolution.6

I 1989 trak direktør Colby Chandler sig tilbage og blev afløst af Kay Whitmore, hvilket medførte disse få, men sigende linier i New York Times:

»Hr. Whitmore sagde, at han ville sikre at Kodak holdt sig tættere til sine kerneforretninger i film og fotografiske kemikalier.«

Tidligere havde Whitmore ledet Kodak sammen med sin forgænger og Phil Samper, der valgte at forlade Kodak, da Whitmore blev udnævnt. Samper er nu en del af bestyrelsen i Kodak Alaris, der markedsfører en del af Kodaks produkter.7

Kodak præsenterede i begyndelsen af 1990 et system til elektronisk billedbehandling. Ikke til behandling af digitale billeder, men til billeder optaget på film i kameraet.Det skete få dage efter, at Adobe lancerede den første version af deres program Photoshop til behandling af digitale billeder, et program som siden marts 1989 var blevet distribueret under et andet navn sammen med en diascanner.

Kodak satsede stadig på film og havde udviklet deres Premier Image Enhancement System som et elektronisk system til manipulering af filmbilleder; man kunne beskære og retouchere, ændre farver, balance osv. i et fotografi.8

At dette skete et par år efter, at Fujifilm havde lanceret et digitalt kamera, viser, hvordan Kodaks ledelse hang fast i filmen, hvis levetid Premier skulle forlænge. Ved et pressemøde i Europa var det tydeligt, at der var intern uenighed mellem de digitalt orienterede medarbejdere, der ville ind i den nye verden og de mere filmfanatiske, der ville blive i den gamle teknologi.

En analytiker udtalte, at Kodaks erfaring med traditional fotografi gav virksomheden et forspring i hybrid teknologi. Man kunne have sagt det samme om Mercedes, hvis de havde monteret en hammel på deres bilers kofangere, så de kunne trækkes af heste.

 

Nye forsøg til filmbevaring

I 1991 inviterede Kodak fagpressen til et arrangement i deres engelske afdeling i Harrow, hvor de præsenterede filmscannere, som kunne konvertere film til deres nye Kodak Photo CD format, der var annonceret forinden.

Samtidig lanceredes Kodak Photo CD-fremvisere, som kunne tilsluttes et fjernsyn, hvorved familien kunne se deres familiebilleder »i fjernsynet« fra yndlingspladserne i lænestole og sofa. Samtidig foreslog Kodak, at deres nye format blev gjort til en standard for definition af farver. Hvilket aldrig rigtigt slog an.

Ved et arrangement for pressen blev der spurgt, hvornår der så kom en CD-skriver til brug for alle os andre med en computer, men det var slet ikke på dagsordenen. Specifikationerne for CD-R (Compact Disc-Recordable) var blevet publiceret i 1988 af Philips og Sony, den første Macintosh med integreret CD-drev kom i 1992, mens CD-brændere blev integreret i anden halvdel af 1990’erne.

Prisen for scannerne og det proprietære, digitale format, som de lagrede data i, afholdt systemet fra at få den udbredelse, som man havde håbet på. Der var tale om innovation, som havde til formål at forlænge filmen og papirbilledets levetid.

Samme år lancerede Kodak deres Professional Digital Camera System (DCS100), som var et Nikon F3 kamera koblet til en sensor. Hvis man ville sende billedet til en udgiver eller selv udgive det, skulle man først printe det på en dye sublimation printer og derefter scanne det.

Og det selvsamme år blev Kodak færdig med etableringen af en ny fabrik til coating af farvefilm, som var påbegyndt i 1980’erne, mens andre puslede med det digitale. Diametralt modsatrettede investeringer, fordi man ikke kunne komme helt ud af den traditionelle tankegang.9

 

Billedportal

Men der skete mere i 1991. Den californiske virksomhed Light Source udviklede Ofoto, som automatiserede scanning af billeder og det blev bundlet med
Apple OneScanner, den første farvescanner fra firmaet. Der kom versioner til både Mac og Windows og softwaren blev også bundlet md scannere fra andre virksomheder.

I 1996 blev Light Sources aktiver købt af X-Rite, og billedportalen blev i 2001 overtaget af Kodak, som omdøbte den til Kodak Gallery. Kodak Gallery var i et årti den førende netportal til billeder, hvor man kunne uploade sine billeder og ved betaling af en afgift have dem lagret.

Man kan lege med tanken om, hvad det kunne være blevet til, hvis portalen var blevet omdøbt til noget mindre proprietært. De kunne have kaldt den »Dine Øjeblikke«, eventuelt med en opfordring – del dine øjeblikke, eller del dine billeder.

Der havde så ikke været langt til deling af personlige informationer og andre ting, som vi senere så det gjort i Facebook.

Kodak brugte dog Ofoto/Gallery som et middel til at få flere mennesker til at printe deres digitale billeder på en af firmaets dye sublimation printere. Historien om portalen endte med, at Kodak solgte den for 25 millioner dollars til Shutterfly i april 2012 i forbindelse med konkursplanen. Et beløb der ser meget lille ud i forhold til den milliard dollars, som Facebook i samme måned gav for Instagram, der var stiftet kun halvandet år tidligere.10

Potentialet i billedportalen blev ikke udnyttet, og man kunne end ikke gøre en god forretning ud af frasalget.

 

Fjenden: digital fotografi

Kay Whitmore blev allerede i 1993 afløst af George Fisher som direktør for Kodak. Han var blevet lokket fra sin stilling som direktør for Motorola for at få Kodak ind på en bedre kurs. Fisher slog ned på virksomhedens afgørende udfordring, da han i et interview fortalte New York Times, at Kodak betragtede digital fotografering som fjenden, en ond mastodont, der ville tage livet af Kodaks forretning med kemisk-baserede film og papir; den forretning, som havde givet Kodak stor omsætning og overskud i årtier.11

billede2

George Fisher vidste, at digital fotografering med tiden kunne invadere, eller endda erstatte Kodaks kerneforretning. Han fik investeret mere end $2 milliarder i forskning og udvikling inden for digital billedbehandling. Bekymring over truslen fra den nye teknologi, før de vidste, hvordan markedet ville udvikle sig gjorde at de forpligtede sig til aftaler og specifikationer, der senere viste sig svært at ændre, og de hastigt installeret 10.000 digitale kiosker i Kodaks partner butikker.

billede3

www.digitalcamerareview.com/camerareview/kodak-easyshare-one-wireless-digital-camera-review/

 

Via The New York Times (12/25/1999)

Ved udgangen af 1993 skete frasalg af Eastman Chemical Company til aktionærerne, og det blev en uafhængig virksomhed. Samme år, som Kodak solgte Dayton Operations til Scitex. De ville åbenbart ikke eje kemifabrikationen, men heller ikke en afdeling for udvikling af digitale printere. Som beskrevet skiftede de mening om det sidste i 2004, hvilket omregnet kostede mere end en milliard kroner (180 millioner dollars).

 

1996 Kodak Advantix

Året efter Canons lancering af deres første digitale spejlrefleks kamera lancerede Kodak deres digitale kamera DC40 Point and Shoot, og førsteklasses papir og film til fremstilling af farvebilleder i høj kvalitet med inkjet printere.

Samme år lancerede Kodak deres Advantix kamera til film. I dette gjorde digital teknik gjorde det muligt for brugeren at se deres billede på forhånd og bestemme, hvor mange papiraftryk de ønskede af billedet.

Altså også et resultat af innovation. Og dog. På tidspunktet for lanceringen var det klart for alle fotointeresserede, at digitale kameraer ville buldre frem i de kommende år.

I 2005 lancerede Kodak faktisk det første digitale kamera med wifi, kaldet EasyShare-One,12 men konkurrenterne løb med markedet.

 

1997 Kodak og Sun Chemical

Eastman Kodak indgik i et joint venture med Sun Chemical og dannede virksomheden Kodak Polychrome Graphics, som skulle udvikle plader og udstyr til eksponering af plader, såkaldt CTP-udstyr.

Kodak producerer også udstyr til fremstilling af flexoplader.

Kodak producerer også udstyr til fremstilling af flexoplader.

Kodak producerer også udstyr til fremstilling af flexoplader.

I første kvartal af 2000 havde den canadiske virksomhed Creo Inc, som var stiftet i 1983, overtaget preprint divisionen fra den israelske virksomhed Scitex, og i begyndelsen af 2005 overtog Kodak så Creo. I kraft af overgangen til digital trykning eller print, om man vil, kan man ikke renge med, at salget af offsetplader vil stige væsentligt i fremtiden. Men Kodak vil sælge en del af deres Enterprise Inkjet Systems Division (EISD), som har hjemsted i Dayton Ohio, nemlig deres Prosper system,13 efter at de har licenseret deres Continuous Ink Jet (CIJ) metode Ultrastream til andre, som de samarbejder med om nye printsystemer, og de er fortsat med at sælge Versamark.

billede5

 

Afrunding

Skiftende ledelsers manglende evne og vilje – gennem mange år – til at se digitalt foto som en brugbar teknologi, er fortsat i årtier. Så sent som i 2007, publicerede de en video med et besynderligt budskab om, at Kodak ikke skulle spille »grab ass« (?!) med digital teknologi, og at Kodak »er tilbage«.

For nogle måneder siden lancerede de Kodak IM5 Smartphone14 og for nylig kom så den førnævnte Android telefon Kodak Ektra, sandsynligvis
som afløser af den fra 2015, for en søgning på den i Google giver denne side15 hvor man får at vide, at den ikke eksisterer.

Kodak har nu omkring $2 milliarder i årlig omsætning; i 1990 var den på $19 milliarder. Arbejdsstyrken er skåret ned fra 145,000 til just 8,000.16

I en nyere artikel fortæller deres CTO, Terry Taber, om disruptiv teknologi i forbindelse med 3D-print. Kodak interesserer sig for de materialer, der skal bruges til 3D print. Min fordanskede udgave af indledningen:

»Kodak har længe været synonym med film, men det er nemt at glemme, at i sit hjerte har Kodak virkelig været en virksomhed, der udviklede produkter baseret på en dyb viden om kemi. Nu, da film og fotogafering flytter til digital billedbehandling er Kodak ved at omdanne sig til en udvikler af materialevidenskab og ser 3D-print som en vej, der skal udforskes.«

billede6

Farveprinteren Kodak Nexpress markedsføres i forskellige udgaver.

Bemærk formuleringen: »Nu, da film og fotogafering flytter til digital billedbehandling…« ak ja – den udvikling tog sin begyndelse for 25 år år siden.17

Med en stålsat holdning om, at man fremfor alt skulle søge at beskytte og bevare sit marked for film, har det knebet så meget med fleksibiliteten, at man var ude af stand til at reagere hurtigt på forskydninger i markedet og på ny teknologi.

Men kommer til at tænke på Scitex’ direktør og medstifter Efraim Arazi, da han efter at have forladt posten og stiftet sin nye virksomhed, Electronics for Imaging, under et Seybold Seminar indkredsede problematikken på denne måde:

»De virksomheder, der havde succes med at bygge jernbaner mente, at de var i jernbaneindustrien. Det var de
ikke. De var i transportindustrien, men på grund af deres holdning var det andre, der gik ind i luftfartsindustrien.

I det gamle Kodak mente ledelsen, at de arbejdede med film. Men de var i markedet for billeder, levende billeder og kommunikation. Hvis du følger Kodak på twitter, vil du se, at Kodak stadig elsker film.

billede7

Kodak har sat sin Prosper inkjet printer forretning til salg.

 

Noter
  1. http://htl.li/BMpv304KHzc – og – http://htl.li/lZkc304fQDf
  2. http://www.kodakphones.com/find-out-more/
  3. http://www.itsnicethat.com/news/kodak-rebrand-work-order-returns-to-1970s-symbol-211016
  4. New York Times, 02.05.2008
  5. Aktiviteterne i Scitex Vision samt retten til navnet Scitex solgtes til HP i 2005 og omdøbtes til HP Scitex. I mellemtiden havde HP overtaget den israelske printerfabrikant Indigo, hvilket der blev givet håndslag på under udstillingen Print 01 i Chicago.
  6. http://www.fujifilm.com/innovation/achievements/ds-1p/
  7. Kodakalaris.com
  8. http://www.apnewsarchive.com/1990/Kodak-Introduces-Electronic-Film-Editor/id-fcdfc9b821457f2093987f8f3f8ee61f
  9. https://en.wikipedia.org/wiki/Kodak_DCS_100).
  10. https://hbr.org/2016/07/kodaks-downfall-wasnt-about-technology?utm_campaign=harvardbiz&utm_source=twitter&utm_medium=social
  11. The New York Times, 26.12.1999.
  12. http://www.digitalcamerareview.com/camerareview/kodak-easyshare-one-wireless-digital-camera-review/
  13. http://meprinter.com/news/5083/Kodak-s-Prosper-business-sale-updates
  14. https://www.youtube.com/watch?v=7Bwp5GSETAM
  15. http://kodakphones.com/en-us/products/kodak-im5
  16. http://fortune.com/2015/03/20/kodak-patents/
  17. http://www.disruptivemagazine.com/features/kodak-eyes-3d-print-opportunity

 

Faktaboks: Analogue Renaissance

»There are some moments that digital just can’t deliver, because it doesn’t have the incomparable depth and beauty of film. These moments inspired Kodak to design a new generation of film cameras.«

Dette citat om film er set på Kodaks hjemmeside det meste af 2016.

 

Faktaboks: Synonym med film

»Kodak har længe været synonym med film, men det er nemt at glemme, at i sit hjerte har Kodak virkelig været en virksomhed, der udviklede produkter baseret på en dyb viden om kemi. Nu, da filmen og fotografering verden flytter til digital billedbehandling er Kodak ved at omdanne sig til en udvikler af materialevidenskab og ser 3D-print som en vej, der skal udforskes.«

 

 

Hvordan var artiklen?
Love It
67%
Interested
33%
Meh...
0%
What?
0%
Hate It
0%
Sad
0%
Om forfatteren
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen blev udlært typograf 1968 og litografisk trykker i 1971, siden efteruddannet på Den Grafiske Højskole (fra 2008 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole) og på Den Journalistiske Efteruddannelse.
1 Kommentarer

Tilføj en kommentar