Business
Læser nu
Globaliseringens svøbe (1)
0

Globaliseringens svøbe (1)

Skrevet af: Jan Eskildsen19. september 2017
Print Friendly, PDF & Email

Slots- og Kulturstyrelsens rapport »Mediernes udvikling i Danmark. Globaliseringen af den danske mediebranche« blev for få dage siden omtalt i dele af dags- og fagpressen, men vil også blive omtalt her i den kommende tid.

Rapporten omtaler de udenlandske aktører, der påvirker den danske mediebranche, og det gør den fra fire vinkler, henholdsvis et teknologisk, et forretningsmæssigt, et journalistisk og et bredere samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Med de positive briller må man hilse rapporten velkommen, med de kritiske briller må man sige: det var på tide.
Forordet til rapporten indledes som følger: “Hvis der er to ord, der ubetinget definerer vores tid, så er det disruption og globalisering.”

Hvad er “vores tid”? Det er jo ikke kun nutiden. I min verden, der omfatter kommunikation og grafisk produktion, påbegyndtes den tid, der henvises til, for mange år siden. Tilslutningen til EU medførte ændringer af såvel positiv som negativ karakter, senere hjalp email og 3W virksomheder til lettere at samarbejde med virksomheder i andre lande. Eller med egne, nyoprettede virksomheder i de lande, hvor der er stort kundeunderlag, bekvemme muligheder for transport af råvarer ud og ind af landet, og færre omkostninger. Derved kan en virksomhed have åbent døgnet rundt og få udført arbejdsopgaver, hvor det er mest hensigtsmæssigt og økonomisk fornuftigt. Kapitalens frie bevægelighed, som er en af de oprindelige hjørnesten i samarbejdet, har dog også medført, at virksomhederne har kunnet flytte deres overskud til lande med lav beskatning. Sælg varerne i lande, hvor du kan få toppris, og betal skat i et land, hvor du slippe billigt – det lyder som en udvidelse af traditionelt købmandskab (køb billigst muligt, sælg dyrest muligt), og er da også blevet brugt som sådan.

På Den Grafiske Højskole kunne vi i begyndelsen af 1990’erne dagligt høre rektor tale om globalisering og internationalisering og at vi måtte overveje, hvordan vi skulle forholde os til det. Dengang eksisterede Amazon, Google og Facebook ikke, men vi mente at være godt med på fremtiden, da vi nedsatte en gruppe, der skulle beskæftige sig med ISDN, fremtidens digitale motorvej. Man mindes Kevin Kellys ord i hans bog »Det uundgåelige« om, at det, der vil dominere om tyve år, det kender vi ikke i dag. Tyve år siden – det var i 1997 – Amazon gik i gang i 1994, Google i 1998 og Facebook i 2004.

Netop spørgsmålet om skat blev aktualiseret, da en række EU-lande med Frankrig, Tyskland og Spanien i spidsen stillede forslag i EU om en ny skat for store it-virksomheder som Facebook og Google. Ifølge Financial Times har Paris og Berlin spillet hovedrollerne i ønsket om at gennemføre reformer, så skatter bliver baseret på en virksomheds nationale omsætning frem for dens profit. Man vil dæmme op for, at it-giganterne kan nøjes med at betale mindre end 1% i skat af deres overskud i EU-landene. Regeringen og finansminister Kristian Jensen vil dog ikke være med, fordi han frygter, at virksomhederne vil forlade EU, hvis de skal betale mere i skat. Dermed lægger Danmark sig på linje med de lande, der omtales som skattely, herunder Irland, Luxembourg og Malta, kan man læse i dagens udgave af Politiken, men lad os se, hvad den kommende tids debat i Folketinget medfører.

Hvad nethandel betyder for detailhandelen fik vi et kraftigt vink om i dag, da det blev meddelt (Reuters) at legetøjsgiganten Toys ‘R’ Us Inc har søgt om konkursbeskyttelse, hvilket er et symptom på, at der er alvorlig uro i detailbranchen, presset af online forretninger og rabatkæder som den er. Ansøgningen er blandt de største nogen sinde fra en specialforretning og rejser tvivl om fremtiden for kædens ca. 1.600 butikker og 64.000 medarbejdere.

Udviklingen inden for grafisk produktion er formentlig kendt af de fleste læsere, og skal ikke gentages her, men antallet af trykkerier i Danmark er skrumpet voldsomt, og et trykt fagtidsskrift med teknisk indhold for grafiske virksomheder eksisterer ikke længere.

Men tilbage til Medierapporten. Den konkluderer, at udviklingen drives af en snæver kreds af globale virksomheder – med Facebook, Google, Netflix og Apple i spidsen

Aktørerne inddeles i tre overordnede kategorier:

Sociale medier som Snapchat, Instagram, LinkedIn, Twitter og ikke mindst Facebook. 56 pct. af alle danskere brugte i 2016 sociale medier til at få nyheder. I 2013 var andelen 31 pct. Blandt de 18-24-årige anser 30 pct. de sociale medier, især Facebook, for at være deres vigtigste nyhedskilde. De sociale medier udvider samtidig i disse år med en række nye tv- og live-formater, som lægger yderligere beslag på danskernes medieforbrug: Snapchat Discover, Instagram Stories, Twitter Live, Facebook Live m.fl.

Streaming-tjenester, hvor særligt Netflix er stor i Danmark og bruges af 32 pct. af alle danskere ugentligt. Men også TV 2 Play, Viaplay, HBO Nordic, YouSee Play og de nye streaming-aktører Amazon Prime Video, Snapchat Discover og YouTube Red samt YouTube TV. De ændrer så massivt på tv-vanerne, at traditionelt flow-tv allerede nu er sekundært i en stor del af befolkningen. Netflix og YouTube er i dag de største tv-kanaler i Danmark blandt de 15-29-årige – målt på tidsforbrug. Det vil sige større end DR og alle andre kanaler.

Teknologi-konglomerater som Apple, Google og MSN/Microsoft, som i kraft af f.eks. software, styresystemer, browsere, platforme, søgemaskiner – og i Apples tilfælde ikke mindst også fysiske produkter – direkte og indirekte leverer den basale infrastruktur til danskernes brug af medier i hverdagen. Teknologivirksomhederne opløser medievirksomhedernes værdikæde. Den online-baserede relation mellem et dansk medie og en dansk mediebruger er koloniseret af et væld af andre aktører, der med Google og Facebook som de dominerende lægger sig imellem og kapitaliserer på brugerens møde med mediet.

Rapportens analyse viser bl.a.:

• At nyhedsproduktion involverer komplekse og usynlige netværk af aktører, der kobles på nyhederne i form af analyseværktøjer, forbindelser til sociale medieplatforme og hjælpemidler til reklamesalg. For de private danske medievirksomheder involverer hvert enkelt nyhedsprodukt i gennemsnit 102 partnere, der alle tilfører og udtrækker ressourcer.

• At én aktør – Google – er særdeles dominerende i de skjulte datastrømme omkring de danske mediers hjemmesider. Med en lang række specifikke tjenester og redskaber – f.eks. Google Analytics, Google Display Network, Google DoubleClick og Google Tag Manager – spiller virksomheden den ubestridte hovedrolle i de netværk, som danske nyhedsmedier producerer, distribuerer og kommercialiserer deres indhold i.

• At netværkene svækker nyhedsmediernes mulighed for kontrol over produktionen og distributionen af nyheder. De mange forskellige aktører i de overlappende produktionsnetværk påvirker i kraft af deres uddrag eller tilførsel af data medievirksomhedernes mulighed for at styre det direkte møde med brugeren.

• At data bliver videregivet til en række andre aktører end det mediehus, der har stået for den oprindelige produktion af indholdet.

Senere vil vi gå mere ind i rapportens indhold.

GW

 

Hvordan var artiklen?
Love It
0%
Interested
100%
Meh...
0%
What?
0%
Hate It
0%
Sad
0%
Om forfatteren
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen blev udlært typograf 1968 og litografisk trykker i 1971, siden efteruddannet på Den Grafiske Højskole (fra 2008 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole) og på Den Journalistiske Efteruddannelse.
Kommentarer

Tilføj en kommentar