Nyheder
Læser nu
LaserTryk.dk A/S bliver fem gange så stort
0

LaserTryk.dk A/S bliver fem gange så stort

Skrevet af: Jan Eskildsen23. oktober 2017
Print Friendly, PDF & Email

Landets største trykkeri bliver fem gange så stort.

Fusioneres med Europas tredje største onlinetrykkeri og danner kæmpe trykkoncern
******
Der skiftes ud i ejerkredsen i den danske trykkerikoncern LaserTryk.dk A/S, som blev stiftet i 1999 af Esben Mols Kabell og Anders Grønborg.
Fra 1. januar 2018 fusioneres selskabet med tyske DieDruckerei og engelske Solopress. Samlet kommer den nye grafiske storspiller til at have ca. 1.300 medarbejdere, 800.000 kunder, en omsætning på 1,5 mia. og salg i over 30 lande.

Fremtidssikring

Det er ikke nød, som har gennemtvunget fusionsplanerne. Seneste regnskab viste et overskud på 34 mio. kr. og der opleves to-ciftrede vækstrater på de tre primære markeder, Danmark, Norge og Sverige.
Direktør Esben Mols Kabell oplyser, at overvejelserne har stået på igennem længere tid. ”Vi har længe vidst, at en god måde at fremtidssikre vores virksomhed, er ved at indgå i et europæisk samarbejde. Hvor vi de seneste 10-15 år har set konsolidering af branchen inden for landets grænser, ser vi nu konsolideringer på tværs af Europa … det er denne udvikling, som vi nu bliver en del af”.

Lavere priser og nye produkter

Direktøren fortsætter: ”Når vi med et hug bliver fem gange så store, opnår vi en række synergier. Vi kan købe billigere papir og produktionsudstyr, således vi kan fortsætte med at have markedets trykpriser. Vi får også adgang til en række nye produkter, som vi glæder os til at præsentere for kunderne.

– Nogle er måske bedre til at producere ølbrikker end os, og vi kan måske levere plastickort bedre end dem – og så får vi overordnet set mulighed for at operere på et langt større marked, siger Esben Mols Kabell til Grafisk Workflow.

Direktørerne bliver

De to direktører fortsætter med at stå for den daglige drift og have ansvaret for både strategi og ledelse i de Skandinaviske lande.
”Selv efter alle disse år, synes vi stadig, at det er sjovt at gå på arbejde, så hvorfor skulle vi lave noget andet?” fortsætter Anders Grønborg, direktør og medstifter af LaserTryk.dk.

Dansk trykkeri

Anders fortsætter: ”Vi er et dansk trykkeri og vi har ingen planer om at rykke vores produktion til Tyskland. Adskillige kapitalfonde har igennem tiden rettet henvendelse til LaserTryk.dk, men de er alle blevet afvist. ”Det har været vigtig for os, at indgå i et partnerskab, hvor man forstår vores dna og lader os arbejde selvstændigt. Af samme grund tror vi ikke at et samarbejde med en traditionel kapitalfond vil fungere” udtaler Anders Grønborg.

Startede som eventfirma

Det lå ellers ikke i kortene, at Esben Mols Kabell og Anders Grønborg skulle ende som indehavere af landets største trykkeri, da de for 18 år siden stiftede deres virksomhed. På det tidspunkt arrangerede iværksætterduoen fester og ferier for unge mennesker.
”Behovet for tryksager til os selv, gjorde at vi investerede i eget produktionsudstyr. For at udnytte vores produktionskapacitet, begyndte vi at tilbyde tryksager til vores store netværk og således vi endte vi som trykkeriejere”.

Drop forretningsplanen

Vi er om nogen et eksempel på, at man starter op med et forretningsområde og ender et helt andet sted. Derfor plejer vi også at opfordre unge iværksættere til at lade være med at ”over-tænke” deres idéer. Der skal selvfølgelig være styr på den grundlæggende matematik i et projekt, men forkromede forretningsplaner har vi aldrig kørt med. Det er alligevel markedet, som dikterer dit produkt, så man skal ikke frygte konkurrenterne eller at blive kopieret, man skal frygte aldrig at komme i gang.

Europæisk førstehold

Direktør Esben Mols Kabell afslutter: ”Det er når man er bedst spillende, at man skal forsøge at komme på førsteholdet.
Det tidspunkt mener vi er nu”.

Anders Grønborg fra venstre, Esben Mols Kabell

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Pressemeddelelse fra LaserTryk.dk A/S.

Et interview med direktøren for Onlineprinters kan læses (tysk) på dette link:
http://www.print.de/News/Markt-Management/Organisches-Wachstum-ist-immer-noch-moeglich-_5794

 

 

 

Hvordan var artiklen?
Love It
67%
Interested
33%
Meh...
0%
What?
0%
Hate It
0%
Sad
0%
Om forfatteren
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen blev udlært typograf 1968 og litografisk trykker i 1971, siden efteruddannet på Den Grafiske Højskole (fra 2008 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole) og på Den Journalistiske Efteruddannelse.
Kommentarer

Tilføj en kommentar