Nyheder
Læser nu
Medievirksomheder skal definere sig som teknologivirksomheder
0

Medievirksomheder skal definere sig som teknologivirksomheder

Skrevet af: Jan Eskildsen16. oktober 2017
Print Friendly, PDF & Email

To ord kan opsummere de bedste lektioner fra udgivernes møde i Berlin i den forgangne uge: kunstig intelligens (Artificial Intelligence).
Eller for at være endnu mere specifik, robotjournalistik. Alle talere berørte dette tema, hvis de ikke brugte hele deres tale til at diskutere AI fra et andet perspektiv.

Michael Hirschbrich berørte temaet allerede under indledningen til mødet, da han diskuterede, hvordan AI forstyrrer mediebranchen. Han sagde klart, at medievirksomheder skal begynde at definere dem selv som teknologivirksomheder. Det fortæller Mary-Katharine Phillips fra Twipe i sin omtale af arrangementet.

Michael Golden fra New York Times fortalte, at deres forretningsmodel fokuserer på at imødekomme deres kunders behov på alle platforme og fremhævede deres succes med at accelerere væksten i abonnement. Ikke overraskende drives denne vækst via mobil. Professor Neil Thurman fremhævede en undersøgelse, der viste, at der ikke er en stort kløft mellem, hvordan læsere har det med menneskers skriftlige historier og automatisk genererede historier. I Korea, hvor tilliden til journalister er lav, blev læsere automatisk mere tilbøjelige til at læse en historie, hvis de vidste, at den var skrevet af en robot. Hvis robotjournalistik skal lykkes, må den basere på en stor datakilde. Behovet for data til automatisering af tekst er en af grundene til, at Thurman ser den primære anvendelse af AI-teknologi i de næste 5-10 år som automatisering i brugen af videoer og billeder.

Den sidste dag blev der talt om, hvordan AI kan bruges i medievirksomheder og om de aktuelle begrænsninger i teknologien. AI er stadig ikke magisk, og derfor skal medieselskaber forstå, hvordan det bedst kan udnyttes. I de senere år er stadig flere virksomheder begyndt at kompilere de store datasæt, som AI skal have for at fungere, hvilket i kombination med stigningen i datakraft har ført til en stigning i AI-teknologiens anvendelser.

Fremover vil der være en stigende anvendelse af ​​kunstig intelligens i medievirksomheder, fortælles det.
Samtidig får vi at vide af mediernes Efteruddannelse, at lange artikler giver flere abonnenter end klassiske nyheder. Kan de skrives af robotter?

 

(Kilder: Twipe Digital Publishing, Mediernes Efteruddannelse).

GW

Hvordan var artiklen?
Love It
0%
Interested
0%
Meh...
0%
What?
0%
Hate It
0%
Sad
0%
Om forfatteren
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen blev udlært typograf 1968 og litografisk trykker i 1971, siden efteruddannet på Den Grafiske Højskole (fra 2008 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole) og på Den Journalistiske Efteruddannelse.
Kommentarer

Tilføj en kommentar