Business
Læser nu
Nedslag i den uendelige historie om digital overmagt
0

Nedslag i den uendelige historie om digital overmagt

Skrevet af: Jan Eskildsen11. december 2017
Print Friendly, PDF & Email

De igangværende kampe i mediejunglen vil ende med, at nogen vinder og andre taber. Mange vil mene, at den stærkeste vinder, men også de tilpasningsvenlige har muligheder for at overleve. Kampen om abonnenter og annoncører vil fortsætte i det kommende år, men det vil koste hos papirmedierne, og vi har næppe set de sidste fyringer eller lukninger. Nye digitale medier vil opstå, og konkurrencen vil blive skærpet.

Efter mange års debat og foredrag på dagbladenes og andres konferencer tyder intet på, at nogen i den branche har fundet den helt rigtige opskrift på at skabe en profitabel platform. En af grundene til dette er naturligvis, at Facebook og Google indtil videre i hvert fald har sat sig på hovedparten af pengene til digital annoncering, og at annoncesalg derfor ikke længere er et særlig interessant område at beskæftige sig med. En anden grund er den måde, som de store mediehuse har reageret på siden første halvdel af halvfemserne, da world wide web var blevet præsenteret, og siden. Ingen nyhed i det, men jeg blev i den forgangne uge mindet om det, da en artikel hos det digitale medie Medium fangede mit øje.

»Here were produced rubbishy newspapers containing almost nothing except sport, crime and astrology, sensational five-cent novelettes, films oozing with sex, and sentimental songs which were composed entirely by mechanical means«. (George Orwell i 1948, i bogen ‘1984’).

Redaktionslederen Josh Quittner fra mediet Flipboard, hvortil han kom i 2011 fra sit tidligere job hos det velanskrevne ugemagasin Time,  fortalte om det sidstnævnte i et indlæg. Time er udkommet siden 1923 med det største bladsalg i USA og har været en meget profitabel og stærk udgiver. Oplagstallet hos Time faldt meget fra 1993, indtil det for nylig skiftede ejer ved en handel, der indbragte ejerne 2,8 milliarder dollars. Et beløb, hvis lidenhed bedst forstås, når det sammenlignes med, at den digitale opkomling Pinterest, som blev stiftet i 2010, er vurderet til 11 milliarder dollars. Værdien af trykte medier er åbenbart en brøkdel af de digitale mediers.

I 1995 blev Quittner hyret af magasinet til at skrive om Internet. »Tænk lige over, hvor bizart det var, fortæller han«, og beskriver jobbet som »at blive den officielle biograf for dit eget snigmord. Jeg skulle lave krøniken om det, som en dag ville skubbe journalistik ud sammen med de jobs, som de fleste af mine venner i virksomheden havde.«

Dengang så han dog ikke sådan på det. Hvilket han havde til fælles med mange af os andre, der dengang var aktive skribenter for trykte medier, for World Wide Web gav mange nye muligheder, som vi ikke havde kendt til før. Som splittede personligheder, der skiftevis skrev nyheder ind elektronisk til en BBS og skiftevis redigerede og skrev artikler til et trykt magasin, syntes nogle af os ikke, der var noget særlig nyt i at læse nyheder på nettet. Ikke før det gik op for os, at WWW var meget andet og mere.

Hidtil havde fagblade været en buffer, et forsinkende led mellem producenter og læsere, og det var altid godt at have nyhederne i god tid før ens egen udgivelse, så man kunne nå at finde data på tidligere produkter frem og sammenligne,  interviewe eksperter, diskutere med kolleger og hvad der ellers hører sig til af forberedelser, før man går løs på tastaturet. Men i vores henrivende professionalisme udsendte vi nyhedsbreve (ja, om nyheder) hver uge, og huskede altid at afslutte med et link til leverendøren eller producentens hjemmeside, så læseren kunne forske videre på egen hånd. Ved besøg på disses hjemmesider kom der straks tilbud om gratis nyhedsbreve, og så var der direkte kontakt til de potentielle kunder – mellemmanden blev overflødig.

Teknologiske forskydninger kommer ofte fra personer, hvis hjerner er ubesværet af de ting, der plejede at fungere så godt. Henry Ford var en maskinfører, ikke en smed. Han så ikke noget tilfredsstillende ved en velskoet hest. (Josh Quittner, 2017).

Kort tid efter at Time udgav Quittners første artikel, fik han et brev fra en læser, der spurgte, hvad den der internet-ting var for noget, og hvordan han kunne blive meldt ind i det. Spørgsmålet kom op på opslagstavlen, og i det næste år blev der skrevet om internettets muligheder med udgangspunkt i den begrænsede viden, som mange læsere måtte have.

Som bekendt har mange menneskers læsevaner ændret sig. Man foretrækker at læse sine nyheder på en skærm, stor eller lille, og det har konsekvenser. Et af de seneste eksempler på, hvordan resultater af omstrukturering og oprustning i en aviskoncern kan være meget skuffende, er situationen hos Jysk Fynske Medier, hvor en kendt chefredaktør og debattør har opsagt sin stilling, fordi der ikke er plads til »ambitiøse redaktionelle udviklingsaktiviteter« i det kommende budget. Der skal nemlig spares. Igen.

Da Jysk Fynske Medier præsenterede sig selv i efteråret 2014, var der ingen negative toner, for nu skulle tre medieselskaber tilsammen blive en sund medievirksomhed, som kunne gøre sig gældende med udvikling af digitale medier. Ingen så tallene efter i sømmene, og den mellemliggende tids historie kan man læse andetsteds, men i foråret 2016 fik medarbejderne at vide, at der skulle spares, og i mellemtiden er forsvundet cirka 90 DJ-stillinger i koncernen.

Helt anderledes er det gået med avisen Washington Post, som i 2013 blev købt af Jeff Bezos (Amazons ejer). I slutningen af september havde de rundet en million betalende, digitale abonnenter, en fordobling siden januar.

Mindre papir og mere digitalt

Et flertal i Folketinget vil nu tage penge fra landsdækkende medier og lade dem tilflyde lokale medier i det forlig, som skal forhandles på plads i begyndelsen af 2018. Kulturminister Mette Bock har tilkendegivet, at hun vil gå efter en bred aftale, men hun overhales måske inden om af det tilbud som Venstre-regeringen tilsyneladende har givet Dansk Folkeparti om at skære ned på DR. Flere digitale medier modtager i forvejen tilskud og andre nye søger.

Når pengene skal fordeles, ligger der ansøgninger fra 16 medier, der ikke får redaktionel produktionsstøtte i år, hvilket 63 medier får. Mellem de nye ansøgere ses tre ugeblade fra Aller (Familie Journal, Se og Hør og Billed-Bladet) samt Euroman, som udgives af Egmont Publishing. Altinget har søgt redaktionel produktionsstøtte til sit Magasin, og det har også Zetland og Føljeton. En af udfordringerne er stadig at få fat i unge læsere, hvilket disse medier arbejder på: formatformat.dk (Politiken), kidsnews.dk, koncentrat.dk, qvark.dk, papercutissues.dk. seinmag.dk og vi unge.dk. –
Se de nye ansøgere til mediestøtte her   –

At medier får tilskud, er ikke noget, der problematiseres. Det gør de bare. Før i tiden kunne de leve af avissalget og annoncerne. Nu kan (vil) de ikke leve uden en stor pose penge fra statskassen. Uanset om de tjener gode penge af egen drift.

GW

»Der er ingen fakta, kun fortolkninger«, sagde filosoffen Friedrich Nietzsche engang

(Kilder: Medium, Fyens, Jyllands-Posten, Politiken, Kulturministeriet, techcrunch.com).

Hvordan var artiklen?
Love It
0%
Interested
0%
Meh...
0%
What?
0%
Hate It
0%
Sad
0%
Om forfatteren
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen er grafisk uddannet og har redigeret flere blade om dtp, grafisk produktion og design. Han har i en del år arbejdet som freelance journalist og konsulent og som informationsmedarbejder ved Den Grafiske Højskole og Medit Consult.
Kommentarer

Tilføj en kommentar