Nyheder
Læser nu
Stærk og handlekraftig 36-årig
0

Stærk og handlekraftig 36-årig

Skrevet af: Jan Eskildsen28. november 2017
Print Friendly, PDF & Email

Interview med branchefolk. Som start på en nye serie artikler har Grafisk Workflow interviewet Palle Bo Schmidt, der var medstifter af TopTryk– han er nu salgschef i virksomheden.

Palle Bo Schmidt og Torben Bruhn Meilandt startede Toptryk i 1981, og et par årtier senere, i 2002, flyttede virksomheden til de næsten 3.000 m2 store lokaler på Buskmosevej i Gråsten. I 2012 ansattes Lasse Frausig som adm. direktør. Palle Bo Schmidt er salgschef, Torben Meilandt er IT-chef, Søren Brask er DTP-chef og sammen udgør de fire den daglige ledelse i en stærk og handlekraftig organisation på godt 35 medarbejdere. Toptryk er i dag en del af Scandinavian Print Group med egne produktionsfacilliteter i Gråsten og flere steder i Danmark og Europa.

TopTryk var med på Bogforum 2017 og vise ”Nissernes Julekalender Historie” frem, en bog som de sponsorerer til fordel for Danske Hospitalsklovne. På billedet ses Dorte Baumgart, Lasse Frausig, Astrid van der Sterren og Søren Brask på Bogforum 2017.

Vi har interviewet med Palle Bo Schmidt om virksomhedens udvikling.

GW: Hvilke produkter startede I med at tilbyde – det var vel et offsettrykkeri dengang?

Palle Bo Schmidt: Vi startede i 1981 med én lille A4 offset trykmaskine (en Ryobi 2700). Der var kun én ansat (undertegnede) og Torben Meilandt, som passede regnskaberne og arbejdede med i weekenderne, når han havde fri fra sit ordinære arbejde. Vi var et kældertrykkeri i ordets bedste og mest bogstavelige betydning og ingen af os havde den fjerneste idé om, hvad vi gik ind til – endsige faglig uddannelse eller erfaring.

GW: Hvordan markedsførte I jer dengang, og hvordan har markedsføringen udviklet sig?

Palle Bo Schmidt: Fra starten markedsførte vi os med trykte, husstandsomdelte prislister på diverse standardtryksager. Det var der ikke mange, der gjorde dengang, så det gav pote med det samme tilbage i starten af 80’erne.

GW: Hvordan har ordreporteføljen udviklet sig?

Palle Bo Schmidt: Første år havde vi en omsætning på godt 300.000 kr og det er hvad vi nu omsætter på en god dag. Omsætning i 2017 forventes af lande på omkring 60 mio.
I starten var det kun lokale kunder, nu er kunderne primært større bureauer og forlag over hele landet og i udlandet.

GW: I skriver jo, at I er nr 1 på flere områder, fortæl lidt om, hvordan I nåede dertil?

Palle Bo Schmidt: For ca. 10 år siden lagde vi en strategi, som vi baserede på at markedet for de fleste tryksager ville falde, men markedet for trykte bøger i små oplag ville stige. Det viste sig at være en rigtig strategi for os i hvert fald, og vi er nu DK’s største bogproducent målt på antal titler (vi laver mere end 100 titler om ugen).
I 2013 skiftede vi trykteknologi og droppede alm. tonerbaseret print og satsede på HP Indigos teknik med flydende farver og et trykbillede, der ligner offsettryk. Og med en intens markedsføring af dette, har vi manifesteret os som førende indenfor området »digital offsettryk« – primært overfor reklamebureauer og forlag.

Dette billede er også fra Bogforum 2017 og med ”Nissernes Julekalender Historie”, her sammen med forfatter og illustrator til bogen, Ingo Milton.

GW: I har en aktiv tilgang til kunder, der kobler sig på jeres side –hvornår begyndte I på at bede folk »melde sig ind« på siden?

Palle Bo Schmidt: Vi var stort set samtidig med Lasertryk ude med online prisberegning og bestilling af tryksager via vores hjemmeside (i 2010). Siden er mange kolleger i branchen fulgt efter.
Fra starten valgte vi at fokusere på at operere som underleverandør og give grafiske kunder en stribe fordele. Og det styrer vi med individuelle logins. Vi kalder det for PRO-login.

GW: Bruger I direct mail eller sender I bredt ud?

Palle Bo Schmidt: Vi benytter stort set udelukkende af fysiske DirectMails til udvalgte emner-grupper. Vores markedsføringsstrategi går på, at vi aldrig forsøger at trække noget ned over hovedet på kundeemnerne. Eller lokke med store rabatter. Kunderne skal med basis i tillid og »god kemi« selv vælge os og ville os.

GW: Hvad trykker/printer I mest af og hvordan regner I/du med, at fremtiden bliver for jeres virksomhed?

Palle Bo Schmidt: Vi forventer en kraftig vækst på området for bøger i små oplag. Mange tendenser viser, at dette marked vil stige. E-bøgerne er kun med til at påvirke antallet af trykte titler i positiv retning, fordi den største del af markedet (ca. 93% i Danmark) efterspørger den trykte bog – og ikke e-bogen. Samtidig oplever vi en stigende efterspørgsel efter bøger med ekstra finish og flottere indbinding, for eksempel garnhæftede, digitaltrykte bøger i små oplag, hvor kvaliteten skal være eksakt lige så høj som en dyr offsettrykt bog.

GW: Vi siger tak til salgschef Palle Bo Schmidt, fra TopTryk.

Hvordan var artiklen?
Love It
0%
Interested
0%
Meh...
50%
What?
0%
Hate It
50%
Sad
0%
Om forfatteren
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen er grafisk uddannet og har redigeret flere blade om dtp, grafisk produktion og design. Han har i en del år arbejdet som freelance journalist og konsulent og som informationsmedarbejder ved Den Grafiske Højskole og Medit Consult.
Kommentarer

Tilføj en kommentar