Business
Læser nu
Udviklingen hos Xerox
0

Udviklingen hos Xerox

Skrevet af: Jan Eskildsen18. december 2017
Print Friendly, PDF & Email

Er det på tide, at Xerox finder på noget nyt, så de bliver andet og mere end leverandør af printere, løsninger til forbedring af salgsindsatsen samt produktiviteten og dermed indtjeningen hos kunderne?
Der er desperat behov for ændringer, mener Carl Icahn, der ejer 9,7% af aktierne i Xerox. Han vil have fire nye personer ind i bestyrelsen til supplering og udskiftning af den gamle garde. Icahn mener, at ledelsen hos Xerox har stukket hovedet i sandet, og at der skal ske noget nyt, hvis ikke Xerox skal ende som Kodak, der gik konkurs i 2012, og har haft vanskeligt ved at komme op igen.

For fire år siden var aktiekursen for Eastman Kodak Company næsten $37, men i marts måned faldt den med 20% og er i dag helt nede på $3,35. Grunden til det var ikke mindst den skarpe konkurrence på printmarkedet, hvor der er mange aktører. Tænk bare på Canon, Océ, Epson, HP Hewlett-Packard, HP Indigo, Konica Minolta, Ricoh og Xerox. Vi har tidligere set, hvordan det kan gå, når ny teknologi begynder at vinde frem og nogle producenter er for langsomme til at gå med på den nye bølge.

Xerox aktiekurs var cirka $185 i januar 1999, og den ligger nu nede på $29,60.

Forskning i Xerox PARC

Xerox PARC (Palo Alto Research Center) blev stiftet i 1970. I tidens løb er der udviklet mange produkter i forskningscentret PARC, men mange af dem er ikke blevet udnyttet kommercielt af Xerox. Allerede året efter udviklede man på en laserprinter med et bitmap billede på en xerografisk tromle. Da var det ti år siden, man begyndte at markedsføre den xerografiske printer Xerox 914 på baggrund af Chester Carlsons arbejde – en printer der blev en regulær succes for Xerox. Året efter kom det objektorienterede programmeringssprog Smalltalk, som gjorde det muligt at forbedre software uden at skrive det om.

Arbejdsstationen Xerox Alto var i 1973 udviklet til internt brug, og som den første personlige computer havde den wysiwyg skærm, grafisk brugerflade og bitmapped skærm. Samme år kom Ethernet til sammenkobling af computere og printere i et lokalnetværk. senere kom tekstbehandleren Bravo med mulighed for klippe-klistre under redigering.

En grafisk brugerflade med ikoner, pop-up menuer og vinduer, kaldet WIMP (Windows, Icons, Mice, Pointers) blev markedsført af Apple i deres Macintosh og af Microsoft i deres Windows. Den laserprinter, man skulle bruge til Alto computeren, skulle styres af dataformatet Press, som dog blev til Interpress og derefter udvikledes til PostScript, som markedsførtes af Adobe fra 1982. Ikke-sletbare magnetisk-optiske diske til datalagring udvikledes også, men blev også markedsført af en anden virksomhed. Der blev udviklet lokalnetværk med optisk fiber og multistråle teknologi til højopløste laserprintere.

Xerox konstruerede den første, personlige computer, men mente ikke, at de skulle sælge den slags produkter – deres printere gik som varmt brød og sikrede dermed en god omsætning. Postscript som kunne bruges til prinere og fotosættere, uanset procucent – med andre ord var enhedsuafhængigt – havde de heller ikke interesse i, hvorfor John Warnock og Chuck Geschke startede for sig selv i virksomheden Adobe Systems.

»The moral of the story is that the management at Big Dumb Companies (BDC’s) and their Big Dumb Agencies (BDA’s) is unimaginative, to say the least. But you already knew that. Strangest of all, even in its roughest years, Xerox continued to fund PARC, and they still do. The place continues to come up with amazing stuff. Most of which, Xerox continues to ignore.« (George Parker, AdScam 2012).

Opsplitning af Xerox

I 2016 blev Xerox opdelt i to virksomheder, nemlig Conduent Inc. som skulle hjælpe kunder med Outsourcing, mens den del af virksomheden, der arbejdede med dokumenter og teknologi, fortsat skulle hedde Xerox Corporation. I 2017 blev Conduent skilt ud, og i den virksomhed er Icahn også aktionær.

Både Xerox’s direktør Jeff Jacobson og Xerox’s formand Robert Keegan var tidligere chefer hos Kodak. Icahns udmelding kom efter at en direktør, som han havde udnævnt, har trukket sig på grund af meningsforskelle med de øvrige i Xerox’s ledelse. I sit åbne brev til aktionærerne i Xerox skriver Icahn bl.a. følgende:
“Despite our efforts, the “old guard” directors still remarkably defend a CEO that is incapable of (1) introducing new products that do more than play catch-up to competitors and (2) acknowledging that cost-cutting alone, particularly in sales, marketing, R&D and customer service, is not a formula for changing the current alarming revenue trajectory of “mid-single digit” year-over-year percentage decreases. Perhaps their defense is not so remarkable given that Jacobson himself is part of the old guard, having served as an executive at Xerox since 2012.”

Carl Icahn har skrevet til ledelsen i Xerox, at han vil nominere fire nye medlemmer til bestyrelsen for Xerox til deres årlige aktionærmøde i 2018. Den 12. december skrev han dette: »Yesterday, Xerox released a statement that paints a rosy picture of what is in reality a bleak situation that I fear could turn out like that of Eastman Kodak, where Xerox Chairman Bob Keegan worked for over 25 years and Xerox CEO Jeff Jacobson also served as a senior executive. There is much to unpack and debunk in Xerox’s statement, and I look forward to doing just that in the coming weeks and months. But there is one outrageous claim that needs to be addressed immediately — the claim that shareholders have recognized Xerox’s progress, which is why the stock is up 30% year-to-date.»

»To be clear the primary reason Xerox stock is up 30% year-to-date is the Conduent spin-off that I spent over a year fighting for. Xerox stock closed at $23.00 on Friday, December 30, 2016 (the last trading day of the year). The following day, when markets were closed, Xerox completed the long-awaited spin-off of Conduent. As a result, the price of Xerox stock increased to close at $27.56 on the first trading day of 2017. That means the split I championed is responsible for 75% of the value creation Xerox claims as evidence of shareholder support. Once you back that out, Xerox stock dramatically underperformed the S&P 500 Index through Monday, December 11, 2017.«
Icahn mener altså, at det er hans fortjeneste, at aktiekursen er steget – i november 2014 var den noget højere, nemlig på mere end $50.

Xerox aktiekurs var cirka $185 i januar 1999, og den ligger nu nede på $29,60.

»If the long-tenured directors at Xerox continue to refuse to acknowledge that change is needed, then we believe it is mandatory for shareholders to speak up and demand that further new blood be introduced into the boardroom. We have shown time and time again that replacing an ineffective CEO can lead to billions and billions of dollars of value creation for ALL shareholders.«

I sin tale til aktionærerne på deres møde i maj 2017, sagde Jacobson »Our foundation is strong, our product portfolio is as deep as it has ever been, and our customers are responding to our renewed focus on the document technology market.«

For nylig skrev en chef fra virksomheden i USA dette: »Finally, we see production color as an area of continued growth. Color page volumes continue to grow as offset page migration to digital ac­celerates, particularly for short runs.« Det kunne der også have stået for fem år siden, men spørgsmålet er jo, hvor meget der skal printes om fem år?

Xerox Corporation innoverer den måde, som verden kommunikerer, forbinder sig og arbejder på, kan man læse i deres papirer fra maj. Hvad det helt præcis er, vi kan forvente fra Xerox, hvis Icahn og hans folk kan komme igennem med nye forslag, vides ikke. Nye printteknologier, nye maskiner og højere hastigheder er åbenbart ikke nok – hvad mener de så, der skal til – der må vi høre inden sommer.
Xerox er ikke i printerindustrien, men i kommunikationsindustrien – så må vi se, hvad det eventuelt kan medføre.

GW

Kilder: Arkivartikler, AdScam, Financial Times, Carl Icahn, Xerox.

 

 

Hvordan var artiklen?
Love It
0%
Interested
0%
Meh...
0%
What?
0%
Hate It
0%
Sad
0%
Om forfatteren
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen er grafisk uddannet og har redigeret flere blade om dtp, grafisk produktion og design. Han har i en del år arbejdet som freelance journalist og konsulent og som informationsmedarbejder ved Den Grafiske Højskole og Medit Consult.
Kommentarer

Tilføj en kommentar