Nyheder
Læser nu
Amazon, Google og Facebook – bøger og kataloger
0

Amazon, Google og Facebook – bøger og kataloger

Skrevet af: Jan Eskildsen17. september 2017
Print Friendly, PDF & Email

Man kunne kalde dette en overspringsartikel. Eller et pip om udviklingen uden for den hjemlige andedam, mens resultaterne af Slots- og Kulturstyrelsens store medierapport fordøjes herhjemme. Rapporten fortæller om flere grunde til, at danske medier er i krise – en af dem er, at man i mange år har fordrevet tiden med snak og omkostninger, der kunne have været brugt på udvikling. Mere om dette og om rapporten i den kommende periode.

Hvor mange danskere, der har handlet hos Amazon ved jeg ikke, men jeg har selv købt bøger hos dem. Bøger, der har været så vigtige for mig at have ved hånden, at jeg ikke kunne nøjes med at låne dem. Bøger, som en normal boghandler først skulle skaffe hjem fra udlandet. Bøger, som ville være dyrere at købe herhjemme, alene på grund af momsen. Og som man naturligvis ikke køber hos Amazon i USA, fordi man så skal betale told, men hos Amazon i England, hvor man ikke skal det.

Hvert indkøb hos dem er et indkøb mindre hos en fysisk boghandler, der taber omsætning. Købet hos Amazon indebærer samtidig usikkerhed om, hvorvidt den skat, som virksomheder betaler i Danmark, kommer et andet land til gode.

I slutningen af 2015 åbnede Amazon en fysisk boghandel i Seattle, hvor der i forvejen er en del boghandlere, men som det vil være bekendt for besøgende på Amazons hjemmeside, sælger de meget andet end bøger. Deres tilstedeværelse i byen er markant, og da der ikke umiddelbart er tegn på stagnation i sigte, er du på udkig efter nye lokaliteter, også til deres hovedkvarter. De benytter sig i øvrigt af 100.000 robotter i deres lager- og pakningshaller.

Byer over hele USA deltager nu i en budkrig om at blive vært for Amazons investering på $5 milliarder, men i et interview advarer journalisten Richard Silverstein fra Seattle om det at have Amazon som nabo, det er ikke en “bryllupsrejse”.

Han blev 15/9 af Sharmini Peries fra TheRealNews udsat for et interview og det fremgår af artiklen, at der er 25.000 Amazon medarbejdere i Seattle, og 350.000 medarbejdere over hele verden. Amazon ejer for tiden 20% af alle kontorlokaler i Seattle. De kan ikke udvide i Seattle uden skade på byen og dens infrastruktur, så de er på udkig efter et andet sted i USA, hvor der er plads til 50.000 ansatte samt parkeringspladser. Det tilføjes, at det, som de primært er på udkig efter, er en enorm skattefritagelse, uanset hvilket område, der vinder udbuddet.

Amazon er ikke bare en international forretning, der sælger alt fra bøger over kameraer til fødevarer, og som har været dygtig til at skabe omsætning og fortjeneste. Kunderne kan købe mere for de samme penge og få det leveret til døren. Ved deres succesrige fremgang har Amazon vundet handler, som er tabt for fysiske forretninger i mange lande. Færre butikker, butiksansatte og mindre omsætning i andre lande betyder tab af arbejdspladser og mindre skatteindbetaling i de pågældende lande.

Ifølge Skatteministeriet vil der i 2018 blive opkrævet ca. 989 mia. kr. i samlede skatter og afgifter. Heraf udgør personskatterne inkl. arbejdsmarkedsbidrag og ejendomsværdiskat den største andel, nemlig ca. 547 mia. kr. eller ca. 55 pct. Moms og afgifter udgør ca. 323 mia. kr. eller ca. 33 pct.. Selskabsskatter, sociale bidrag, ejendomsskatter, pensionsafkastskat mv. beløber sig til ca. 119 mia. kr. eller ca. 12 pct.

Udgivere, distributører og brugere taler om priserne på e-bøger, mens den trykte bog har vist sig mere modstandsdygtig over for e-bøgerne, end mange havde forventet. Det i en tid, hvor man kan også finde en del information i bøger ved at søge i indholdet på Google Books.

Antallet af salgskataloger, der årligt udsendes i USA, er halveret siden 2007. I 2016 udsendte detailhandlerne 9,8 millioner kataloger mod de 19,6 millioner, som blev udsendt i 2007.
Næsten halvdelen af respondenterne i en Xerox-undersøgelse fortæller, at de straks kasserer kataloger, hvis de ikke mener, at de er relevante, så annoncører skal finde en måde at gøre det pengene værd.
Facebook har nu – siden i mandags – et nyt annonceformat beregnet til netop at gøre de, nemlig »lifestyle templates«, der efterligner udseendet af et trykt katalog, med mulighed for at kunder kan købe varer direkte fra Facebook annoncen.

De internationale platforme – duopolet Facebook og Google samt Amazon har travlt med at komme fremad. Spørgsmålet er, hvornår danske medieaktører erkender alvoren og igangsætter en seriøs redningsplan. Hvis de kan.

•GW•

Kilder: TheRealNews.com, Amazon.com, Skatteministeriets publikation »Nationalregnskabsopgørelse af de samlede skatter og afgifter« og Nordic Business Insider.

Hvordan var artiklen?
Love It
0%
Interested
0%
Meh...
0%
What?
0%
Hate It
0%
Sad
0%
Om forfatteren
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen er grafisk uddannet og har redigeret flere blade om dtp, grafisk produktion og design. Han har i en del år arbejdet som freelance journalist og konsulent og som informationsmedarbejder ved Den Grafiske Højskole og Medit Consult.
Kommentarer

Tilføj en kommentar