Nyheder
Læser nu
Flexonyhed på LabelExpo
0

Flexonyhed på LabelExpo

Skrevet af: Jan Eskildsen12. september 2017
Print Friendly, PDF & Email

Det nye sort inden for trykning, eller i det mindste en af de sorte nuancer, er hærdning af tryksager med systemer, som er baseret på LED UV. Metoden kan øge trykkeriers produktivitet på deres offsetmaskiner, flexomaskiner og digitale printere. Enhver maskine til traditionel UV- eller vandbaseret flexotryk kan udstyres med et retrofit system, som blev vist tidligere på året i USA .

Produktet hedder Illumina, og det er Fujifilm, der står bag. Fujifilms Illumina LED-UV hærdning er et tænd/sluk system, der sænker energiforbruget i forhold til spændingen på pærer, der benyttes ved hærdning med traditionelle UV-kviksølvlamper, som altid er tændt. UV-LED kan også eliminere omkostningerne ved køleblæsere, ozonekstraktion og varmesystemer.

Ifølge Fujifilm er UV-energien, der udsendes ved Illuminas 20% strømindstilling, den samme som 100% strømindstillingen på andre LED UV hærdningssystemer. Patenteret LED-teknologi leverer op til 44% mere energi mod substratet, hvilket resulterer i hurtigere hærdning.

Steve Wakefield, der er chef for support hos Fujifilm Specialty Ink Systems, siger at: “Illumina tilbyder trykkerier med etiket- og smalbane rulleprintere den tredobbelte fordel ved lavere energiomkostninger, forbedret produktivitet og et sundere arbejdsmiljø. Fem kunder i USA udnytter allerede disse fordele, og på Labelexpo Europe 2017 giver vi europæiske etiketprintere mulighed for selv at se, hvordan de kan få gavn af den nyeste LED UV-blækteknologi.”

Fujifilm Illumina vil blive vist på udstillingen LabelExpo, 25.-28. september i Bruxelles.

(Kilde: Pressemeddelelse fra Fujifilm).

Hvordan var artiklen?
Love It
0%
Interested
100%
Meh...
0%
What?
0%
Hate It
0%
Sad
0%
Om forfatteren
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen blev udlært typograf 1968 og litografisk trykker i 1971, siden efteruddannet på Den Grafiske Højskole (fra 2008 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole) og på Den Journalistiske Efteruddannelse.
Kommentarer

Tilføj en kommentar