Nyheder
Læser nu
De magtfulde mediers manglende magt
0

De magtfulde mediers manglende magt

Skrevet af: Jan Eskildsen5. oktober 2017
Print Friendly, PDF & Email

»Mediestøtte er som narkotika, let at vænne at sig til, men næsten umuligt at komme ud af«, sagde JP/Politikens direktør til Politiken 4/10. De skrev så følgende: »Læserne vender gradvis ryggen til de store danske aviser. Omsætningen daler. Alligevel har en række medier mere end fordoblet formuen de sidste 10 år. I samme periode har de modtaget milliarder i offentlig støtte.«

»De sidste 10 år har man stort set kun hørt en sang fra danske mediehuse, at økonomien er så presset, at de må skære og skære, fyre medarbejdere og sætte priserne op. At omstillingen fra papiraviser til at levere historier digitalt er en meget dårlig forretning, fordi mediehusene slet ikke tjener det samme på nettet, som de har været vant til at tjene på den trykte avis. Oveni har medierne beklaget sig over, at internationale tjenester som Google og Facebook løber med flere og flere af de annoncekroner, som traditionelt har betalt en stor del af den journalistik, dagbladene har leveret til danskerne.«

Ja, især det sidste har vi kunnet høre og læse meget om i de seneste uger.

På trods af klynkeriet var avisens netforside pyntet med en meget iøjnefaldende illustration, der i ét blik fortalte, at »Den rigeste mediekoncern, JP/Politikens Hus, har øget sin formue fra godt 800 millioner kroner i 2007 til næsten 1,9 milliarder kroner i 2016« og »Selv om medierne har haft faldende omsætning, mistet millioner af annoncekroner og fyret medarbejdere, har flere medier mere end fordoblet pengetanken. Det havde ikke været muligt uden milliardstøtte fra staten.«

»Formand for JP/Politikens Hus, Lars Munch, advarer politikerne mod at ændre mediestøtten. Det vil give en skæv konkurrence«, sagde han 4/10 til Politiken.« Vælg selv, om du vil grine eller græde over den udtalelse.

I kølvandet på rapporten om mediernes udvikling i Danmark 2017, som blev offentliggjort 13/9-17, har der ikke manglet forslag og meninger om, hvad der nu skal ske for at bremse den ødelæggende virkning på danske mediers levedygtighed og danskeres viden, som Facebook og Google har haft og stadig har. Som det ses har der ikke været problemer med indtjeningen, og nogen kan derfor undre sig over, at de skal have statsstøtte. Især fordi de bruger støtten til at øge formuen i stedet for at eksperimentere eller lave bedre journalistik.

Medier i de digitale giganters vold

Alle danske medier er på en eller anden måde repræsenteret på Facebook, hvorved de støtter en af de virksomheder, der erodere deres egne muligheder for indtjening. Ikke nok med det, de er sammen med nogen, som ikke har afsat midler til at moderere eller redigere, hvad der ellers bliver bragt.
Efter skyderiet i Las Vegas slap en del falske nyheder igen gennem på Facebook og Google, så de forholdsregler der er indført i form af ændrede algoritmer samt overvågning har ikke været tilstrækkelige. Til gengæld har det vist sig, at ændringerne rammer medier, der ikke passer ind i de store mediehuses emnevalg eller vinklinger. I juni ændrede google deres søgealgoritmer og i august meddelte Facebook, at de ville blokere sider, der spreder falske nyheder.

I de to giganters egen verden er det størrelsen – kvantiteten, antallet af klik og delinger – der er afgørende for bundlinien, og ikke kvaliteten af det skrevne indhold. De er ikke udgivere og har ingen redaktioner, så det er uden erfaring eller forståelse for journalistik og medier, at de via deres dominans beslutter, hvad folk skal læse. Det kan få større betydning for samfundsdebatten, end godt er.

Angiveligt er det ønsket om pluralisme, der er grunden til, at staten hvert år støtter danske medier med mange hundrede millioner kroner. Nu ser det dog ud til, at de ændringer i Google algoritme, som de meddelte i juni (til bekæmpelse af falske nyheder), kan komme til at skade netop pluralismen.
Ben Gomes fra firmaet udtalte, at Googles opdatering vil blokere adgangen til »offensive« websteder, mens de arbejder for at vise mere »autoritativt indhold«. Så spørgsmålet er, hvad der skal regnes for offensivt og autoritativt. Offensivt synes at være det samme som progressivt, hvilket i USA kan sidestilles med at være radikal eller socialdemokrat, eventuelt lidt mere mod venstre.

Googles ændring har i hvert fald skabt problemer for AlterNet – og andre. AlterNet ville i Danmark blive læst af socialdemokrater og radikale, måske nogle SF’ere – de er imod fossile brændstoffer, men synes om grønne løsninger, er imod mandschauvinisme og racisme samt Donald Trump og falske nyheder. Siden juni har de tabt mange læsere. Med AlterNets egne ord: – Google er et monopol på steroider. Det lød som en god ide – indtil det blev klart, at Google gik efter progressive nyhedssider, som er imod racisme og falske nyheder. Mange blev ramt, men ingen mere end AlterNet, der mistede 2,4 millioner læsere denne sommer. AlterNet bringer omkring 200 gratis artikler om ugen, og de appellerer nu til læsere og donorer om at hjælpe dem gennem de kommende måneder.

Røre blandt annoncører, udgivere og udviklere

Tidligere fortalte vi, hvordan marketingchef Mark Pritchard fra Procter & Gamble allerede sidste år udtrykte utilfredshed med det, han fik for sine reklamekroner på nettet. Pritchard gav også udtryk for, at annoncer kan være irriterende på de sociale medier, hvor brugerne deler ting om deres liv med hinanden Procter & Gamble er den største annoncør i verden, og han truede med at spare de fleste eller alle sine $2,4 milliarder i 2018, indtil industrien bliver voksen og begynder at opføre sig mere gennemskueligt. Ved udgangen af 2016 havde Procter & Gamble annoncer på cirka 2.000 websteder pr måned, mens tallet i august 2017 var skåret ned til 900. Også Bank of America, Johnson & Johnson, JPMorgan Chase og Unilever er med på den kritiske linie.

Pritchard har også givet udtryk for, at annoncer kan være irriterende på de sociale medier, hvor brugerne deler ting om deres liv med hinanden. Det er der mange andre end ham, der mener, og Europa-Kommissionen vil indføre en lov, der kræver samtykke, før et varemærke bruger en forbrugers data. Målet er at beskytte brugerne fra annoncører, de intet har med at, og overtrædelser kan medføre bøder på 20 mio. EUR.
Apple giver i den nye udgave af deres webbrowser Safari brugeren mulighed for at begrænse sporingen af annoncer. Google er også i gang med et tiltag, og Chrome vil filtrere annoncer, så de ikke vises på websteder, der giver brugeren en dårlig reklameoplevelse, hvad det så er. Amazon er også i bevægelse. Som Facebook og Google ved de meget om kunderne, og ud fra kundedata, vil de sælge målrettet annoncering, hvormed de sikrer, at der bliver mere at debattere.

Som bruger af nettet kan man vælge at være helt eller delvis anonym. I Safari og Firefox kan man vælge at åbne en privat side, så ingen kan følge med i de sider man læser på,og så historien ikke gemmes. Hvis man vil være endnu mere sikker på, at man ikke forfølges (trackes), har man længe kunnet bruge browseren DuckDuckGo. I øvrigt skal vi ikke glemme den danske browser Findx, som heller ikke gemmer noget om dine søgninger.

GW

Hvordan var artiklen?
Love It
0%
Interested
0%
Meh...
0%
What?
0%
Hate It
0%
Sad
0%
Om forfatteren
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen blev udlært typograf 1968 og litografisk trykker i 1971, siden efteruddannet på Den Grafiske Højskole (fra 2008 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole) og på Den Journalistiske Efteruddannelse.
Kommentarer

Tilføj en kommentar