Nyheder
Læser nu
Nyt samarbejde om digitaltryk
0

Nyt samarbejde om digitaltryk

Skrevet af: Jan Eskildsen12. september 2017
Print Friendly, PDF & Email

Grænserne mellem de forskellige leverandører og producenter af printere og andet udstyr til digital produktion af tryksager lå nogenlunde fast i en del år. Men efterhånden, som digitale trykmetoder blev bedre og hurtigere, begyndte flere traditionelle producenter at samarbejde med ”de nye”.


Rullebaserede offsetmaskiner blev udstyret med digitale printhoveder, og digitale printere fik monteret moduler til færdiggørelse. Konkurrencen er blevet skarpere, der er sket konsolidering ved samarbejde og sammenlægning af virksomheder. Heidelberg gik i samarbejde med Fujifilm, Canon overtog Océ, og der er eksperimenteret med digital trykning af aviser – for blot at nævne nogle få konsekvenser af de digitale trykteknologiers fremmarch.

I går offentliggjorde Xerox og Fujifilm i Nordamerika, at de har indgået en forhandleraftale. Den indebærer, at Xerox skal markedsføre og sælge Fujifilm J Press 720S i USA og Canada. J Press 720S er en arkfødt inkjet printer, der ifølge procenterne har kvalitet og robusthed som ​​en offsetmaskine samt alsidighed til at håndtere små oplag.

J Press 720S arbejder med 29,5 tommer x 20,9 tommer ark og printer både på coated og non-coated offsetpapir og understøtter fuldt ud variable data og personalisering.

“Fujifilm J Press 720S har haft stor succes i B2-format digital print kategorien”, siger Jeff Hayes, der er administrerende direktør for Keypoint Intelligence (InfoTrends). “En kombination af høj kvalitet og et robust design har gjort J Press populære, især med kommercielle printere.”

Aftalen er som nævnt indgået for USA og Canada, men tilsvarende aftaler kan være på vej andre steder. De to producenters samarbejde er dog ikke af ny dato, idet en del af printerne fra Xerox i årevis er blevet solgt i visse dele af Østen med Fujifilms varemærke – det nye er at Xerox skal sælge Fujifilms J Press 720S.

*Egentlig: Fujifilm North America Corporation’s division Graphics Systems.

(Kilde: Pressemeddelelse fra Xerox, Fujiflm).

 

Hvordan var artiklen?
Love It
100%
Interested
0%
Meh...
0%
What?
0%
Hate It
0%
Sad
0%
Om forfatteren
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen
Jan Eskildsen blev udlært typograf 1968 og litografisk trykker i 1971, siden efteruddannet på Den Grafiske Højskole (fra 2008 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole) og på Den Journalistiske Efteruddannelse.
Kommentarer

Tilføj en kommentar