Premedia
Læser nu
Farvestyring: Næste generations ICC arkitektur
0

Farvestyring: Næste generations ICC arkitektur

Skrevet af: Bård B. Sandstad13. juli 2011
Resume
Hvad kan brugerne forvente i den næste generation af ICC-baseret farvestyring? Mindre fokus på funktioner i operativsystemet og mere applikationsbaseret farvehåndtering? Forhåbentlig også mere brugervenlighed.
Artikel
Print Friendly

Hvad kan brugerne forvente i den næste generation af ICC-baseret farvestyring? Mindre fokus på funktioner i operativsystemet og mere applikationsbaseret farvehåndtering? Forhåbentlig også mere brugervenlighed.

Netop brugervenligheden er måske det største problem ved ICC-baseret farvestyring i dag. Teknologierne, vi har til rådighed, er gode og velfungerende, men de er svære at integrere i den daglige produktion. En stor del af farvestyringen af billeder til tryk og anden publicering sker i Adobe Creative Suite, hvor der er lagt op til, at den enkelte bruger skal stå for farvestyring. Det er ikke altid så nemt, og selv garvede superbrugere og konsulenter kan komme i tvivl om de forskellige programindstillinger. Der er mange faldgruber, og selv om man har fået tingene sat korrekt op, skal der ikke meget til før noget ændres. Der kræves stor disciplin og et stramt styret workflow, selv efter at man har sat sine programmer op.

 

Tekniske udfordringer

Der er også stadig tekniske udfordringer indenfor delområder af farvestyring. Korrekt gengivelse af billeder og grafik i internet browsere er et af dem. Andre udfordringer er knyttet til gengivelse af spotfarver. Standard farvestyring fungerer godt for RGB- og CMYK-billeder, men ikke lige så godt for spot- og brand-farver, som de rene Pantone-farver. Specielt ikke når der er tale om overtryk eller rasterfelter. Det kan man selv konstatere ved at se på rastergengivelsen af spotfarver i Adobe Photoshop, som ikke er særlig god.

Pantone-farver er en udfordring med dagens farvestyringsmodeller

Pantone-farver er en udfordring med dagens farvestyringsmodeller

 

ICC version 5

ICC-konsortiet, der er ansvarlige for specifikationen, som beskriver ICC-profilers opbygning og funktionsmåde, er i fuld gang med at udvikle den næste generation af ICC-arkitekturen, foreløbig kendt som ”ICC Labs” eller ”version 5”.

For at få mere at vide om, hvad vi kan vente os i denne nye version, har Grafisk Workflow talt med Tom Lianza, der er formand for ICC.

Tom Lianza forklarer først, hvordan ICC organisationens rolle har ændret sig siden oprettelsen i 1993: ”Det man først må forstå er, at vores rolle er ændret. ICC blev startet som et konsortium med 8 stiftende medlemmer: Adobe, Agfa, Apple, Kodak, Microsoft, Silicon Graphics, Sun Microsystems og Taligent. Alle var på det tidspunkt ledende leverandører af teknologi og operativsystemer. Det, som manglede i starten, var medlemmer, der faktisk var involveret i fysisk at producere og trykke data. Det skabte nogle problemer, og organisationen blev hurtigt åbnet op, efter at den første specifikation blev publiceret.” Tom Lianza forklarer, at i dag er medlemskab åbent for alle, der vil betale kontingent og deltage i arbejdet. ”ICC konsortiet er ganske demokratisk og vi deler alle samme mål – at standardisere udveksling af farvedata.”

Når det gælder den fremtidige udvikling påpeger Tom Lianza, at en trend er sikker: Vi vil bevæge os væk fra operativsystem-baseret farvestyring over til noget, der er mere applikationsbaseret. Som Lianza bemærker, ”I dag er farvestyring ikke særlig vigtigt for OS leverandørerne. Vi er et lille marked og kan ikke være afhængige af Microsoft og Apple, også selv om der findes en del højt motiverede Linux udviklere.”

Bedre håndtering af spotfarver er et af fokusområderne for den næste generation af ICC-baseret farvestyring. (Foto: X-Rite.)

Bedre håndtering af spotfarver er et af fokusområderne for den næste generation af ICC-baseret farvestyring. (Foto: X-Rite.)

Når det gælder det tekniske indhold i den næste specifikation, er der også en hel del udfordringer, der skal løses ifølge Tom Lianza. ”En af dem er lysforhold, som ikke er D50. Dette er vigtigt for emballageproducenter, som skal tage højde for supermarkedslys. Det samme gælder tekstilbranchen. Lysforholdene i butikker er vigtige for dem. Der er også det faktum, at måleinstrumenterne er meget mere kapable i dag end da ICC blev stiftet. Vi har også udfordringer knyttet til måling og simulering af overfladeglans og gennemsigtige plastmaterialer.”

”Meget af dette betyder også, at ICC-konsortiets områder udvides fra kun at beskæftige sig med tryk og skærmvisning af billeder til at også inkludere design og produktion af produkter indenfor emballage, tekstil og plastindustrierne,” afslutter Tom Lianza.

 

Faktaboks: ICC Labs – version 5

ICC Labs er arbejdstitlen til version 5 af ICC-specifikationen. Den er tænkt som en udvidelse indenfor de områder, der ikke er dækket godt nok ind af den eksisterende specifikation. Områderne, der nu fokuseres på, er:

  • Multi-spektral farvefangst
  • Digital fotografi
  • Emballagetryk
  • Farvestyring på internet
  • Kunstreproduktion
  • Arkivering af farveinformationer

Det ser også ud til at version 5 vil indebære nye funktioner for ICC-profiler. En af disse er nye Profile Connection Spaces, der ikke nødvendigvis er fikseret til et hvidpunkt på D50. Der åbnes måske også op for ”smarte” eller dynamiske CMM´er, der bedre kan håndtere andre lysforhold og rasterfelter af spotfarver.

Læs mere om ICC Labs: http://color.org/icclabs.xalter

 

Faktaboks: ICC – International Color Consortium

billede1De fleste systemer og programmer til farvestyring anvender ICC-arkitekturen. Denne er defineret i ICC-specifikationen, der ivaretages af International Color Consortium (ICC). Dette er en sammenslutning af organisationer og virksomheder der er aktive indenfor farvestyringsområdet.

Den gældende ICC specifikation er fra 2004 (med nogle mindre senere tillæg), og kendes som version 4.2.

I december 2005 blev specifikationen fra ICC-konsortiet udgivet som en officiel ISO-standard: ISO 15076-1:2005 (“Image technology colour management - Architecture, profile format and data structure - Part 1:Based on ICC.1:2004-10”).

Du kan finde flere oplysninger om ICC på deres website: http://www.color.org

billede2

 

Faktaboks: Dagens ICC-arkitektur

Et ICC-baseret farvestyringssystem består i dag af følgende komponenter:

  • PCS – Profile Connection Space. Dette er det enhedsuafhængige farverum der bruges til at ”oversætte” farver fra et farverum til et andet. PCS er enten CIELAB eller CIEXYZ.
  • ICC-profiler. Disse beskriver de enkelte enheder, enten en fysisk eksisterende enhed som en printer, eller en konstrueret enhed som sRGB eller AdobeRGB.
  • Rendering Intents. De fire forskellige fortolkningsmuligheder når en farve oversættes: Perceptual, Saturation, Relative Colorimetric eller Absolute Colorimetric.
  • CMM – Color Management Module. Selve regnemaskinen der står for den matematiske transformering.

Selve ICC-profilerne inddeles i syv kategorier:

  • Input Device Profiles – skannere og kameraer
  • Display Device Profiles – skærme og projektorer
  • Output Device Profiles – print og tryk
  • Device Link Profiles – konverterer direkte mellem to farverum, uden at gå gennem PCS, for eksempel CMYK-til-CMYK profiler til trykfarveoptimering
  • Color Space Conversion Profiles – konverterer fra et farverum til PCS
  • Abstract Profiles – konverterer fra PCS til PCS. Bruges til specialeffekter, som Mac OS X´s sepiatone-filter
  • Named Color Profiles – tabeller som konverterer spotfarver, f.eks. Pantone-farver til en bestemt printers CMYK-farverum

 

Hvordan var artiklen?
Love It
67%
Interested
33%
Meh...
0%
What?
0%
Hate It
0%
Sad
0%
Om forfatteren
Bård B. Sandstad
Bård B. Sandstad
Senior konsulent - Medit Consult
Bård B. Sandstad er seniorkonsulent hos Medit Consult. Han har en kandidatgrad i ledelse og teknologi fra New York University, bred erfaring med medieproduktion og fungerer som rådgiver inden for workflow, kvalitetsstyring og color management.
Kommentarer

Tilføj en kommentar