Premedia
Læser nu
Optimal repro i standardiseret produktion
0

Optimal repro i standardiseret produktion

Skrevet af: Bård B. Sandstad13. april 2016
Resume
Opsætning af et workflow kræver altid nogle afvej-ninger eller kompromisser. Før man går i gang, skal man være bevidst om hvilke prioriteringer, der skal gøres. Ønsker man et system, som er sikkert og brugervenligt (server-baseret) eller et system, der er fleksibelt og giver store muligheder for optimering af det enkelte billedmotiv?
Artikel
Print Friendly

Opsætning af et workflow kræver altid nogle afvejninger eller kompromisser. Før man går i gang, skal man være bevidst om hvilke prioriteringer, der skal gøres. Ønsker man et system, som er sikkert og brugervenligt (server-baseret) eller et system, der er fleksibelt og giver store muligheder for optimering af det enkelte billedmotiv? Den sidste, mere håndværksmæssige tilgang, stiller langt højere krav til kompetence og disciplin i det daglige arbejde. Og dermed usikkerhed omkring ensartet-heden af det reproarbejde der udføres.

På samme måde skal man foretage en afvejning, om man ønsker en tilpasning til den enkelte trykteknologi allerede ved konvertering i Photoshop, eller om det skal gøres mere eller mindre automatisk ud fra et medieuafhængigt masterdokument. Det første giver mulighed for at softproofe resultatet af hver enkelt konvertering og finjustering af konverteringsindstillinger. Den anden giver typisk både højere ensartethed og større produktivitet.

I det følgende ser vi på fire forskellige principper for, hvordan et reproflow kan bygges op i dag:

  1. Tidlig konvertering med klassisk CMYK workflow
  2. Tidlig konvertering med blandet RGB og CMYK workflow
  3. Sen konvertering med RGB workflow
  4. Sen konvertering med CMYK workflow

Principperne kan tilpasses på mange måder til den virkelige produktion, men her har vi fokuseret på de overordnede grundprincipper. For overskuelighedens skyld er der taget udgangspunkt i Adobe CS2/3.

billede2

Ensretning, og så tryktilpasning

I bund og grund er der kun to processer, man behøver at gå gennem, når man modtager billedmateriale fra forskellige kilder, der skal ud på den samme trykmaskine:

Fase 1: Teknisk billedbehandling:

Standardisering af billedmateriale. Billedmaterialet skal ensrettes farverumsmæssigt, til enten et standard RGB-farverum (eks. AdobeRGB) et standard CMYK farverum (eks. »ISO Coated v2 / PSO Coated v3«) eller et enhedsspecifikt farverum (eks. »GåserødPrint_Coated_CMYK«). Samtidig skal der foretages repromæssige justeringer hvis nødvendigt (fjerne farvestik, kontrastjusteringer, sætte højlys og skygge etc.).

Fase 2: Tryktilpasning:

Det ensrettede billedmateriale konverteres til separationer, der er tilpasset den trykmetode eller trykmaskine, som skal anvendes. Her konverteres fra det ene standardiserede arkiv- og arbejdsfarverum til de forskellige output profiler (til bestrøget og ubestrøget papir, avistryk, webpublicering etc.).

I princippet er det altså ret nemt.  Nogle vil til og med mene, at vi kan springe fase 1 over, idet man rent teknisk godt kan placere fotos af forskellig oprindelse i InDesign og konvertere det hele til ønsket CMYK herfra. Erfaringsmæssigt er den manglende ensretning af billedmateriale dog årsag til mange af de største kvalitetsproblemer i dag. Det gælder ikke mindst avis- og magasinproduktion. Problemet findes også på civiltrykkerier, hvor det kan volde stort besvær at modtage uprofileret RGB-materiale. Uanset hvordan man sætter sin RIP op til at konvertere RGB-billederne, vil en del billeder blive konverteret forkert, fordi man må gætte sig frem til, hvilken icc-profil billedet oprindelig var tilknyttet.

Når man så skal definere et workflow i praksis, hvor man løber de to delprocesser igennem, bliver det straks lidt vanskeligere. Det skyldes bl.a. at:

  • Farvekonverteringerne kan foregå i stort set alle prepress-programmer. Arbejder man f.eks. med Creative Suite, kan man foretage tryktilpasningen både i Photoshop, InDesign og i Acrobat
  • Farvekonverteringerne også kan ske med dedikerede farveservere
  • Man skal tage hensyn til håndtering af gamle dokumenter, og eventuelt også dokumenter fra kunder, der er sat op med varierende kontrol på farvestyringen
  • Der på trods af en gennemgående god farvestyring i Adobe-programmerne fremdeles findes nogle faldgruber. (Icc-profilernes påvirkning af udlæsning af rasterværdier med Acrobat’s Output Preview, konflikt mellem element- og dokument-profil ved flattening af transparency, aktiv farvekonvertering uden uønsket rekonvertering af CMYK kræver disciplin hos brugeren)
  • Farvestyring på applikationsniveau er fremdeles kompliceret for brugerne, hvilket giver risiko for fejl.

Når skal der tilpasses til tryk?

Standardiseringen af billedmaterialet skal i sagens natur foretages så tidligt som muligt. Det sker i Photoshop eller ved hjælp af en serverbaseret automatiseret løsning parallelt med Photoshop. Tryktilpasning kan foregå i alle led af prepress-processen, fra Photoshop til konvertering af færdig PDF.

Tidlig konvertering
– InDesign som montagebord

Filmproduktion kan godt bruges som en parallel til, hvordan man arbejder med farvedata i tidlig konvertering. Billeddata fra Photoshop behandles som færdigseparerede film, der skal monteres på siden. InDesign fungerer dermed som et slags digitalt montagebord. CMYK-værdierne i filmen skal ikke ændres, på samme måde behandles CMYK-procenterne i billedfilen
her som faste værdier, der ikke skal ændres.

 

Tidlig konvertering A:
Emulering af »farvestyring af«

I et klassisk CMYK-workflow arbejder man ofte med farvestyring slået fra i InDesign, for at undgå uønskede farvekonverteringer. (I virkeligheden emulerer man en fraslået farvestyring, idet den ikke kan slås fra i Creative Suite.) Hovedformålet er sikkerhed for at billeddata ikke ændres senere i processen.

Der er to store ulemper med denne model: For det første vil skærmvisningen af billeder være forskelligt mellem Adobe-programmerne, og det er kun Photoshop, som giver et korrekt farvestyret softproof. Den anden ulempe er, at alle InDesign dokumenter er låst til en bestemt trykteknologi. Hvis man har oprettet en annonce til avistryk, kan man ikke eksportere dokumentet ud til en magasinannonce. Processen skal startes forfra, idet det originale RGB-foto skal åbnes i Photoshop og konverteres til en ny CMYK-profil.

 

Tidlig konvertering B:
Aktiv farvestyring

I InDesign kan man blande RGB og CMYK. Men det kræver disciplin og faste arbejdsprocedurer for at få det til at fungere.

Dette kan gøres i et hybridt workflow, hvor man monterer både RGB og færdig konverteret CMYK i samme dokument, og aktiverer farvestyringen i hele CS-pakken. Dermed kan man både få korrekt softproof i alle programmer, og konvertere RGB-billeder til CMYK ved udskrift og eksport fra InDesign.

Betingelsen for det hybride RGB- og  CMYK-workflow er, at man fjerner icc-profiler fra placeret CMYK materiale i InDesign. Dermed kan man arbejde med det, Adobe selv kalder »Safe CMYK workflow«. Dvs. at man kan montere både RGB- og CMYK-fotos i InDesign, og få alle RGB-elementer konverteret til CMYK ved PDF eksport, uden at ændre på CMYK data. Det er de manglende icc-profiler til CMYK-elementer, som gør, at InDesign »forstår«, at disse ikke skal konverteres, når man vælger »Convert to Destination (Preserve Color Numbers)« ved eksport. Uden denne funktion risikerer man både firefarve sort og rekonverterede billeder.

At fjerne icc-profilerne er også vigtigt for at håndtere transparency sikkert. Ved flattening af transparency vil dokumentets icc-profil »overstyre« den icc-profil, som er tildelt det enkelte billede. Ved en konflikt mellem disse to profiler kan man opleve, at billederne i en PDF er synligt forskellige fra InDesign dokumentet, selv om man har valgt »No Color Conversion« ved udskrift, dersom transparency bliver flattened ved eksport (eksempelvis ved eksport til PDF 1.3).

Skal man arbejde med »Safe CMYK workflow«, skal man også huske, at hvert nyt InDesign dokument skal oprettes med den korrekte icc-profil. Arbejdsproceduren er derfor, at man bruger Adobe Bridge aktivt, og skifter mellem Color Settings hver gang, man starter på et nyt projekt. Har man arbejdet med en avisannonce og skal gå i gang med at klargøre en årsberetning, skal man benytte Bridge til at aktivt skifte fra »Avis.csf« til »Coated.csf«.

Sen konvertering – enheds-uafhængig masterdokument

Et workflow med en tidlig konvertering kræver, at man kender trykteknologien, idet man konverterer billeder i Photo-shop eller opretter et InDesign dokument. Derefter er dokumentet låst til denne trykteknologi. Med »Safe CMYK workflow« kan man sagtens få konverteret RGB-fotos i InDesign dokumentet om til en ny CMYK icc-profil ved eksport, men CMYK elementerne vil være uændret. Er der monteret ISOcoated CMYK i dokumentet, kan man ikke generere en god avisannonce ved PDF eksport.

Ønsker man at genbruge sine InDesign dokumenter eller PDF’er til flere output teknologier, skal alle billeder, der monteres i dokumenterne, ligge i et og samme farverum. I praksis vil det som regel sige, at man enten arbejder med et AdobeRGB workflow eller et Fogra 39 eller Fogra 51 workflow.

Sen konvertering A:
CMYK workflow

Billedbehandling kan ske både på RGB og CMYK fotos, men alle originaler arkiveres som reference CMYK (standard CMYK).

Alt billedmateriale monteres som standard CMYK i InDesign. Dette giver ensartethed mellem vektor og bitmap (begge dele er CMYK). Derudover kan man nu håndtere ren sort i skygger etc.

Ulempen med dette workflow er, at det kræver konvertering på serverniveau. At håndtere CMYK-til-CMYK konvertering uden at få uønskede effekter som firefarve sort eller »tilsnavsede« logoer, kræver device link-konverteringer af høj kvalitet.

 

Sen konvertering B:
RGB workflow

For at bibeholde en original med størst muligt farverum og få de fulde kreative muligheder i Photoshop, reprojusteres og arkiveres alle billeder som RGB. Det er også RGB-fotos, der monteres i InDesign. Konvertering til CMYK sker ved PDF eksport, eller på serverniveau.

Et usikkerhedsmoment her er prøvetrykket. Man skal være sikker på, at den RGB-til-CMYK konvertering der simuleres ved prøvetryk, er den samme som den, der foretages ved endelig konvertering af dokumentet. Prøvetryk og endelig konvertering bør ske samme sted. Det er usikkert at sende RGB-dokument til en anden afdeling / virksomhed, med mindre der er aftalt meget faste retningslinjer for konvertering.

Den anden ulempe er håndteringen af elementer, man ønsker skal komme ud som ren sort, f.eks. slagskygger under produktfotos.

 

Faktaboks: Numeriske farvekoder­­ eller synlige farver?
I et moderne workflow baseret på icc-profiler skelner vi mellem farvekodeværdier (f.eks. CMYK-procenter) og visuel farve. En kombination af CMYK-procenter kan ikke definere en farve i betydningen visuel kulør, da de vil fremstå helt forskelligt på avispapir og bestrøget papir. Farvebestemmelser defineres kolorimetrisk, som CIELAB-værdier. Dette er princippet i icc-profiler. Når man arbejder med farvestyring i grafiske applikationer, skal man derfor altid vide, om man ønsker at beholde farvekodeværdierne, eller den visuelle kulør, når man konverterer elementer. I Adobe-programmerne hedder farvekodeværdier »Numeric values«, mens synlig kulør kaldes »Color Appearance«.

 

Faktaboks:Valg af arbejds- og arkiveringsfarverum?

Ved opsætning af et reproworkflow skal der fastlægges hvilket farverum, man vil bruge til arbejdsfarverum til billedjustering og repro, samt til arkivering af fotos. Det samme gælder, hvis man installerer et billedarkiv eller DAM-system. Når man vælger hvilket arbejdsfarverum, er det værd at overveje:

  • Om det farverum, man har valgt, er »langtidsholdbart« og standardiseret. Det vil være en fordel at vælge et udbredt farverum alene af den årsag, at det vil minimere risikoen for, at billedet på et tidspunkt får tildelt en forkert icc-profil, og dermed bliver konverteret fejlagtigt. Modtager man et uprofileret RGB-billede, er det mest nærliggende at starte med at tildele billedet AdobeRGB i Photoshop. Alt andet lige vil det derfor være fornuftigt at arkivere sine billeder i netop AdobeRGB.
  • Om det valgte farverum er gråbalanceret. En scanner- eller kameraprofil vil typisk ikke have ens RGB-værdier i en gråbalance. Hvis et billede, der er arkiveret med en enhedsafhængig profil, bliver tildelt (og ikke konverteret til) en standardiseret icc-profil som AdobeRGB, sRGB, ECI RGB eller ColorMatchRGB bliver gråbalancen forrykket. De enhedsafhængige RGB icc-profiler er derfor ikke velegnede som arkiveringsfarverum. Ved billedjustering vil det også være en stor fordel, hvis arbejdsfarverummet er naturlig gråbalanceret, så man kan bruge udlæsning af pixel-værdier til understøttelse af farvekorrektion. Det samme gælder CMYK. ICC-profiler baseret på Fogra 39 eller Fogra 51 er bedre egnet som arkivformat end en profil med en mindre god gråbalance (som en trykmaskine specifik profil eller den ældre Fogra 27 som ikke er gråbalanceret.
  • Om farverummet er stort nok til at fungere medieuafhængigt, så billedet senere kan genbruges uden kvalitetsforringelse. Fotos i AdobeRGB eller ISOcoatedv2 kan bruges til de fleste outputteknologier, mens et billede, som allerede er konverteret til ISOnewspaper, har mistet en stor del af farveinformationen.

 

Faktaboks: PDF til tryk?
Det er svært at komme uden om PDF/X-standarderne, når vi taler standardiseret repro og dokumentudveksling. PDF/X er ikke et specielt filformat, men en række specifikationer der beskriver, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt, når PDF-dokumenter til tryk udveksles.

PDF/X-1 tillader for eksempel kun CMYK eller CMYK + spotcolors. Dokumenterne skal ikke indeholde icc-profiler.  En PDF/X-4 kan derimod indeholde RGB- og LAB-data, der er tagget med en icc-profil.

Mange trykkerier vælger at fjerne icc-profilerne i alle indkommende dokumenter, da en del grafisk software har problemer med at skelne mellem hvilke elementer, der skal konverteres til en ny icc-profil og hvilke elementer, der ikke skal konverteres. En fejlagtig konvertering kan bl.a. resultere i den frygtede fire-farve tekst. Her taler vi altså om PDF/X-1 dokumenter.

Fire-farve tekst

Selv om dokumentet ikke indeholder icc-profiler, kan en PDF/X-fil godt indeholde informationer, om hvilken trykteknologi dokumentet er tilpasset. Dette sker ved, at PDF-filen indeholder en tag, der identificerer et »Output intent«. Dette er en henvisning til en referencekondition eller en icc-profil, som viser, hvordan dokumentskaber har tænkt, at dokumentet kan bruges. Dermed har man en mulighed for altid at viderebringe farveinformationer, uden at selve icc-profilen er indlejret i dokumentet. Eksempler på software, der kan læse Output Intents, er prøvetryksRIP’er. Hvis man ikke ønsker at sætte en lang række prøvetrykskøer op til forskellige papirtyper og trykteknologier, kan man godt sætte en fælles kø op, hvor der tages hensyn til Output Intent. Med korrekt fremstillede PDF/X dokumenter, vil RIP’en automatisk simulere den trykteknologi, der passer til den enkelte PDF.

 

Akromatisk repro og trykfarvebesparelser">
Faktaboks: Sort magi? Akromatisk repro og trykfarvebesparelser

billede3Et workflow baseret på sen konvertering af CMYK dokumenter er specielt interessant for trykkerier, som modtager færdigt materiale udefra. En stor andel af de PDF’er, der sendes til tryk, indeholder forkert konverterede billeder, hvor der ikke er taget hensyn til trykteknologiens krav til maksimal farvemængde. Det resulterer bl.a. i afsmitning.En farveserver med device-link teknologi kan rekonvertere dette materiale til separationer, der er mere egnede til den enkelte trykmaskine og papirtype.

Derudover giver rekonverteringen mulighed for at benytte en kraftigere akromatisk repro, dvs. lægge mere af farveinformationen over på den sorte plade ved hjælp af GCR. Akromatisk repro giver en mere stabil gråbalance og hurtigere opstarter og produktionshastigheder, i tillæg til at det reducerer farveforbruget.

Principperne bagved akromatisk er ikke nye. I den klassiske lærebog i reproteori »Principles of Color Reproduction« skrev J.A.C. Yule i 1967, at brugen af sort trykfarve i billeder har fire formål:

  1. Stabilisere gråbalancen
  2. Give mørkere skyggepartier end det som er muligt med kun CMY
  3. Økonomisk besparelse (man bruger mindre sort farve end det, som fjernes i CMY)
  4. Minimere farvemængden (undgå afsmitning og trappingproblemer ved vådt-i-vådt tryk)

Akromatisk repro var også en del af Felix Brunners pionerarbejde inden for trykstandardiseringen i 70’erne (»gråstabilisering«). Senere blev teknikken brugt under forskellige navne af producenter af elektroniske scannere, som Hell, Crosfield og Dainippon Screen.

Når teknikken i dag er kommet på mode igen, skyldes det bl.a., at teknologierne til reseparation af allerede CMYK-konverteret materiale er af høj kvalitet. Desuden har man gode muligheder for at vælge hvilke elementer og farvekombinationer, der skal behandles specielt. F.eks. så ren sort tekst eller to-farve logoer ikke resepareres. En lang række leverandører har i dag driftssikre løsninger til dette, baseret på Device Link icc-profiler (som Alwan og Callas) eller proprietære profilformater (som GMG og CGS/ORIS).

I tillæg til de nævnte fordele vil akromatisk repro også være med til at minimere metameri-problemer, så neutrale toner fremstår neutralt under forskellige lyskilder. Graden af GCR og trykfarvereduktion, man skal anvende, kræver en vis grad af test. Den ønskede maksimale farvemængde (TAC) skal findes gennem praktiske tryktests. Hvor kraftig den sorte trykplade skal være afhænger også af praktiske tests, hvor man finder et niveau, hvor den sorte ikke bliver så kraftig og dominerende i rasterpartier, at man får et »spættet« tryk. Samtidig skal man være opmærksom på, at man reducerer trykkernes mulighed til at udføre »reproarbejde« ved at justere farver ved trykstart.

Hvordan var artiklen?
Love It
67%
Interested
33%
Meh...
0%
What?
0%
Hate It
0%
Sad
0%
Om forfatteren
Bård B. Sandstad
Bård B. Sandstad
Senior konsulent - Medit Consult
Bård B. Sandstad er seniorkonsulent hos Medit Consult. Han har en kandidatgrad i ledelse og teknologi fra New York University, bred erfaring med medieproduktion og fungerer som rådgiver inden for workflow, kvalitetsstyring og color management.
Kommentarer

Tilføj en kommentar