Print & Tryk
Læser nu
3 veje til standardiseret digitaltryk
0

3 veje til standardiseret digitaltryk

Skrevet af: Bård B. Sandstad17. november 2014
Resume
Der findes en mængde forskellige løsninger til kalibrering og farvestyring af digitale trykmaskiner. For at gøre det nemmere at vælge den rigtige løsning til dit eget udstyr, kan det være til hjælp at dele løsningerne ind efter kalibreringsprincipper. I denne artikel ser vi nærmere på de forskellige løsninger, inddelt i tre hovedkategorier.
Artikel
Print Friendly

Der findes en mængde forskellige løsninger til kalibrering og farvestyring af digitale trykmaskiner. For at gøre det nemmere at vælge den rigtige løsning til dit eget udstyr, kan det være til hjælp at dele løsningerne ind efter kalibreringsprincipper. I denne artikel ser vi nærmere på de forskellige løsninger, inddelt i tre hovedkategorier.

Groft sagt kan vi inddele de forskellige løsninger til kalibrering af digitale toner-baserede trykmaskiner efter tre metodikker:

  1. Kurvejustering på RIP. En kontrolstrip med punktbredningsfelter og gråbalance felter opmåles efter grundkalibrering, og benyttes til at sætte op en gradationskurve, på samme måde som man kalibrerer offsetmaskiner.
  2. ICC-profilering på RIP. Større testkort opmåles, og bruges til at generere ICC-profiler. Profilerne skabes i separat software, og lægges ind på printerens RIP. Nogle softwarepakker giver også mulighed for iterativ redigering, dvs. mere eller mindre automatisk forbedring af ICC-profilerne.
  3. Farveserver foran RIP. Her sker farvestyringen af alle dokumenter til print på en farveserver, der behandler alle jobs inden de lander på printerens RIP.
Kurvejustering

Med kurvejustering kalibreres en digital trykmaskine på samme måde som en offsetmaskine, ved at man generer en gradationskurvejustering (CtP-kurver i offsetverdenen).  Fordelen ved denne metode er at den er meget hurtig og nem at udføre. Har man offsetudstyr i huset er det også en fordel at man kan anvende samme software som man allerede bruger til offsetmaskinerne.

Kurvemetoden fungerer bedst med RIPer der kan justere densiteten i hver enkelt CMYK-farve separat (som EFI Fiery), men kan også anvendes sammen med de andre typiske RIPer (Creo SPIRE og Xerox FreeFlow). Densitetsjusteringen gøres i forbindelse med maskinens grundkalibrering. Derefter justeres gradationerne gennem en kurve der tastes ind som en gradationskurve eller gemmes sammen med destinations ICC profilen (printerens output profil).

Metoden kan kombineres med at man skaber sine egne profiler, men ofte vil det være nok at man anvender leverandørens standardprofiler eller en variant af f.eks. en Fogra39 ICC-profil. Fordelen med at anvende standardbaserede profiler er at man får god kontrol med gradationer og forløb, der kan være problematiske ved enhedsprofiler til toner-baserede maskiner. Ved at generere egne varianter af standardprofiler kan man også nemt finjustere separationerne, for at minimere de metameri problemer der er fremtrædende ved digitaltryk.

ICC-profilering

Opmåling af egne ICC-profiler til trykmaskinerne, er nok den mest udbredte metode til kalibrering af digitale trykmaskiner og printere. I teorien giver enhedsprofiler bedst kontrol med farvekvaliteten, men der er også udfordringer ved ICC-profilering. Det stilles store krav til maskinens stabilitet og uniformitet, og til nøjagtighed under opmåling og behandling af måledata.

Hvis du ICC-profilerer din printer, er det en fordel at bruge en software pakke som understøtter iterativ profilering. Dette indebærer at man printer ud og opmåler et nyt testkort efter at man har profileret printeren første gang. Den anden opmåling bruges til at skabe en optimeret version af profilen for mere nøjagtig farvematch.

Efter at ICC-profilen er opmålt og optimeret lægges den ind på printeres RIP og aktiveres for de aktuelle papirtyper.

Farveserver

Et alternativ til den manuelle opmåling af ICC-profiler, er at gøre farvestyringen på en farveserver, der behandler alle jobs inden de printes. Fordelen med denne metode er at farvestyringen på serverniveau er mere automatiseret, dvs. nemmere for operatøren. I stedet for at manuelt opmåle og aktivere profiler og indstille valgmuligheder på RIPen, skal du følge en automatiseret ”wizard” der guider dig gennem processen trin for trin. Til gengælde er løsningerne dyrere, og workflowet bliver mere kompliceret med to RIPer.

To store farveserver leverandører, GMG og ORIS, anvender proprietære filformater i stedet for ICC-profiler, men grundprincipperne er de samme som ved normale ICC-profiler. I denne sammenhæng kan man betragte GMGs mx-filer og ORIS’ dat-filer som en form for Device Link profiler.

Metode: Kurvejustering på RIP ICC-profilering på RIP Farveserver foran RIP
Princip: En kontrolstrip med punktbredningsfelter og gråbalance felter opmåles. Softwaren genererer et sæt værdier som tastes ind på printerens RIP som en kurvejustering.

 

Store testkort printes ud og opmåles. En ICC-profil genereres i egen software og aktiveres derefter på printerens RIP.

Med iterativ justering opmåles et testkort eller en mindre kontrolstrip efter første profilering. På baggrund af denne opmåling optimeres ICC-profilen skridtvis for endnu bedre farvematch.

 

ICC-profiler aktiveres på en egen farveserver der behandler alle jobs inden de når frem til printerens RIP.
Fordele: Hurtigt og nemt. Samme metode for kalibrering og verificering som ved konventionelt offsettryk.

God kontrol med gradationer/forløb og separationskvalitet.

 

Kan bruges til at opfylde de strengere ISO 12647-7 krav (HVIS det er indenfor printudstyrets kapabilitet). Automatiseret metode (mindre manuelt arbejde ved opmåling og korrektion af ICC-profiler).

Kan bruges til at opfylde de strengere ISO 12647-7 krav (HVIS det er indenfor printudstyrets kapabilitet).

 

Ulemper: Standardiserer efter ISO 12647-2 kravene, ikke de strengere ISO12647-7 krav. Kræver mere uddannelse af brugerne.

Sværere at kontrollere gradationer og forløb.

Dyrere måleudstyr og software.

Problematisk ved variabel data print (pga. tidsforbrug når hver PDF side skal pre-rippes i farveserver).

 

Produkteksempler: Mellow Colour PrintSpec

X-Rite PressOptimizer

Bodoni PressSign

Alwan Print Standardizer

Standard ICC-profilering:

X-Rite ProfileMaker

Iterativ ICC-profilering:

basICColor Print med MatchPatch

ColorLogic CoPra med DocBees Reprofiler

Heidelberg PrintOpen

GMG ColorServer / SmartProfiler

EFI Fiery Color Profiler Suite

X-Rite i1profiler

CGS ORIS PressMatcher

GMG ColorServer / SmartProfiler

De fire K’er gælder også for digitaltryk

Har du læst nogle bøger eller artikler om farvestyring har du sikkert stødt på begrebet ”de tre K’er”, som enkelte gange også omtales som ”de fire K’er”: Kapabilitet – kalibrering – karakterisering – konvertering:

defireker

De fire K’er, efter bogen “Color Management Handbook: A Practical Guide“(Adams, Sharma og Suffoletto).

Kapabilitet (eller Konsistens) handler om maskinens grundlæggende evne til at printe konsistent fra ark til ark. For at sikre udstyrets kapabilitet er det vigtigt at fokusere på områder som maskinens miljø (luftfugtighed etc.), og kontrol med forbrugsmaterialerne.

Kalibrering. De fleste RIPer til toner-baserede maskiner har en indbygget kalibreringsrutine. Denne fungerer ved at man printer ud et testkort som opmåles med et densitometer eller spektrofotometer der er koblet til RIPen. På baggrund af det printede testkort justeres topdensitet og gradation (punktbredning) for hver enkelt farve.
Ved farvestyring efter kurvemetoden udføres en ekstra kalibrering efter maskinens grundkalibrering, for at opmåle punktbredningskurver til mere eksakt at matche en trykstandard.
Printerleverandørerne har forskellige holdninger til hvorvidt al kalibrering skal foregå på et referencepapir eller tilpasset hver enkelt papirtype man bruger. Uanset er det vigtigt at du husker at få finjusteret alle aktive kalibreringer der er knyttet til RIPens papirbibliotek, så gradation og densitet er optimalt til den standard man skal matche. Det gælder uanset om man gør det næste skridt i form af kurver, eller i form af ICC-profiler.

Karakterisering. Dette indebærer at printerens formåen at reproducere farver karakteriseres, dvs. opsamles i form af måledata til en ICC-profil. Ved normal ICC-profilering indebærer dette print at testkort, opmåling af gennemsnitsdata og generering og optimering af enhedsprofiler. Ved kurvemetoden anvendes i stedet et færdig karakteriseringssæt som Fogra39.

Konvertering. Farvestyringen sker se ved at alle indkommende trykjobs farvekonverteres og påføres kalibreringskurver. På RIPen bruges en kildeprofil (den trykmetode som simuleres) og en destinationsprofil (printerens output profil). I nogle tilfælde vil printerens profil være en standardbaseret profil, i andre tilfælde en enhedsprofil.
Under konverteringen kan man også finjustere farvestyringen af trykordrerne. Det kan indebære brug af Device Link ICC-profiler til at styre håndteringen af rene farver under konvertering, eller til at optimere RGB-til-CMYK konverteringen. Det er også her man ved forskellige metoder kan sætte op ICC profilerne til at simulere Black Point Compensation ved relativ kolorimetrisk konvertering af RGB, noget der typisk ikke understøttes i selve RIPen.

RetroSpec TM

Printerens kapabilitet er første skridt i farvestyringsproceduren. Her er en kontrolkile opmålt på for- og bagside af 30 ark der er trykket efter hinanden i en digital trykmaskine . Den øverste kurve viser sort farveafvigelse i DeltaE fra ark til ark, den nederste sort densitet. Med denne mangel på konsistens mellem de to sider af arket, vil det være svært at anvende denne printer til maskinprøvetryk.

 

Faktaboks: ISO 12647 for digitaltryk?
Der er ingen specifik ISO standard for toner-baseret digitaltryk i dag. Dog indeholder både ISO 12647-2 (konventionelt offsetbaseret produktionstryk) og ISO 12647-7 (digitale prøvetryk) retningslinjer der kan anvendes på digitalt tryk. ISO 12647-7 beskriver de strenge krav der gælder for kontraktsprøvetryk. Der er foreslået en egen standard for digitalt ”valideringsprint”, med lidt større tolerancer (ISO 12647-8), men denne er omdiskuteret og endnu ikke vedtaget i ISO systemet.

 

Faktaboks: Er det et farveprint eller et prøvetryk?

Hvad er forskellen på et farveprint og et prøvetryk? Kontrolkilen. Et prøvetryk indeholder altid en kontrolkile der kan opmåles og bruges til at vurdere om prøvetrykket opfylder de aftalte kvalitetskrav.

Da prøvetryk cirkulerer mellem flere parter i produktionsprocessen bør du bruge en kontrolkile som andre sandsynligvis også kan opmåle. Programvare til prøvetryksopmåling understøtter typisk begge disse to kontrolkiler:

Ugra/Fogra MediaWedge v3. MediaWedge version 3 indeholder 72 patches, med en god fordeling fra højlys til skyggetoner. Et Excel-ark til opmåling følger gratis med strippen, og som godt som alle programvarer til prøvetrykskontrol kan genkende denne strip. En ulempe er at den ikke indeholder helt neutrale gråtoner. Gråbalancefelterne i denne strip vil typisk få et grønstik, så visuel kontrol kan være lidt vanskelig. Af samme årsag er den ikke anvendelig som kontrolkile på trykark.

MW3 kan købes hos Fogra og Ugra, eller en af deres forhandlere, hvis den ikke er inkluderet med din software.

Illustration: Fogra MediaWedge

Illustration: Fogra MediaWedge

IDEAlliance ISO 12647-7 Digital Control Strip 2009. Denne kontrolstrip distribueres gratis af amerikanske IDEAlliance, og kan hentes på deres website. Den har lidt færre felter end MediaWedge 3. Til gengæld har den ægte gråbalancefelter der kan visuelt kontrolleres mod de rene sorte felter i kontrolstrippen.

Illustration: IDEAlliance wedge

Illustration: IDEAlliance wedge

Der findes også andre strips som System Brunner ZebraStrip. Anvendes en af disse, vil det uanset være fornuftigt at inkludere en af de to strips ovenfor for maksimal kompatibilitet.

Prøvetryk der skal opfylde kravene i ISO 12647-7 skal også indeholde et tekstfelt der printes på hvert prøvetryk med nærmere oplysninger omkring filnavn, anvendte farvestyringsprofiler, hvilket papir og blæk/toner der er anvendt, samt dato og tidspunkt.

 

Faktaboks: EyeOne UV?
Illustration: Eye One Pro

Illustration: Eye One Pro

Til større digitale trykmaskiner leveres der som regel et EyeOne Pro spektrofotometer sammen med RIPen. Alternativt EFI ES-1000, der er EFIs OEM-version af EyeOne. Disse har ofte et indbygget UV-filter. Eksisterende standard referencedata er opmålt uden UV-filter, så hvis man vil anvende måleinstrumentet til kontrol efter ISO 12647-2 eller ISO 12647-7 skal man også anskaffe et instrument uden UV-filter.

Du kan nemt tjekke dit eget instrument. Er der UV-filter på, står der UV med store bogstaver på den sorte plastplade rundt måleåbningen.

Hvordan var artiklen?
Love It
67%
Interested
33%
Meh...
0%
What?
0%
Hate It
0%
Sad
0%
Om forfatteren
Bård B. Sandstad
Bård B. Sandstad
Senior konsulent - Medit Consult
Bård B. Sandstad er seniorkonsulent hos Medit Consult. Han har en kandidatgrad i ledelse og teknologi fra New York University, bred erfaring med medieproduktion og fungerer som rådgiver inden for workflow, kvalitetsstyring og color management.
Kommentarer

Tilføj en kommentar